Pirat med 54 harddiske fik kæmperegning i retten

Udgivet den 13-12-2011  |  kl. 16:21  |  

350.000 kroner er den samlede sum, som dansk film-pirat skal af med, efter at retten i Nykøbing Falster forleden afsagde sin dom i et civilt søgsmål om krænkelse af ophavsretten.Manden fik i foråret besøg af fogeden og en advokat fra RettighedsAlliancen (tidligere Antipiratgruppen) i en såkaldt bevissikringssag. Her beslaglagde fogeden mandens computere samt de harddiske, man kunne finde på bopælen.

Det skriver ComON.

Det drejede sig om ikke mindre end 54 diske.Den store mængde data betød, at sagsomkostningerne blev voldsomme: Den sagkyndige, som skulle gennemgå det beslaglagte materiale, måtte sidde foran skærmen i så mange timer, at de samlede sagsomkostninger kom helt op på 100.000 kroner.Udover sagsomkostningerne skal manden betale en kvart million i erstatning til rettighedshaverne (de 200.000 kroner i såkaldt vederlag og 50.000 kroner i egentlig erstatning).

Manden var ifølge RettighedsAlliancens advokat Mads Jørgensen medlem af en releasegruppe ved navn After Dark. Rettighedshaverne havde fundet frem til danskeren gennem et tip fra svenske kolleger. Selvom sagen startede i Sverige, har de svenske rettighedshavere valgt ikke at rejse en retssag mod de svenskere medlemmer af After Dark.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder