Prime Office præsenterer prognose for 2020 - har haft fremgang i år

Udgivet den 05-08-2020  |  kl. 06:57  |  
Arkiv: Foto

Ejendomsselskabet Prime Office, der har specialiseret sig i investeringsejendomme i Nordtyskland, er kun i meget begrænset omfang påvirket af covid-19, og nu er selskabet for første gang parat med forventninger til 2020.

Det fremgår en meddelelse fra Prime Office, der blev offentliggjort tirsdag aften.

Selskabet konstaterer, at det kun i meget begrænset omfang har været påvirket af covid-19.

- Udlejningen af selskabets investeringsejendomme, der primært består af boligejendomme, kontor-og erhvervsejendomme, har været stabil, skriver Prime Office.

Prime Office er samtidig kommet med foreløbige tal for første halvår.

Omsætningen er steget med 9,3 pct. i første halvår til 89,2 mio. kr., og samtidig er resultatet af primær drift øget med 8,1 pct. til 54,1 mio. kr.

For 2020 forventer Prime Office en nettoomsætning på 175-180 mio. kr. og et resultat af primær drift på 108-115 mio. kr.

I år venter Prime Office at resultatet før skat vil lande i intervallet 97 til 105 mio. kr.

Prime Office fremhæver, at tallene er baseret på realiserede og skønnede tal fra selskabets løbende økonomiske rapportering omregnet til årsbasis.

Det endelige regnskab for første halvår offentliggøres den 20. august 2020.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder