Priserne på huse og lejligheder er nu steget hver måned i et år

Udgivet den 12-05-2021  |  kl. 06:00  |  
Villa (Foto: Boligsiden.dk)

Villa. Foto: Boligsiden

Det er blevet dyrere at købe et hus eller en lejlighed i 12 måneder i træk. Dermed er priserne nu steget uafbrudt i et år. Det viser nye april-tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Det betyder, at salgspriserne på villaer og rækkehuse er 14 procent højere end for et år siden, og at køberne i gennemsnit har betalt 17 procent mere for en ejerlejlighed end på samme tidspunkt i 2020.

"Normalt stiger priserne i løbet af forår og sommer, og så falder de igen i løbet af efterår og vinter. Det er med til at sikre moderate årlige prisstigninger. De udsving har vi ikke set det seneste år, og det har ført til de meget store spring i de gennemsnitlige salgspriser. Det er alt sammen affødt af den massive interesse, der har været for boliger siden den første coronanedlukning af Danmark," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Hovedstaden har største prisstigninger

Det er Region Hovedstaden, der kan præsentere det seneste års største prisstigninger for både huse og lejligheder. Og dykker vi et hak længere ned i geografien, er det i landsdelen København By, der rummer kommunerne Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby, priserne er steget mest.

"Efterspørgslen på boliger i hovedstaden er massiv, og der bliver solgt flere boliger end normalt. Det har fået udbuddet i København til at falde og priserne til at stige meget. Heldigvis er der kommet mange flere nye sælgere end tidligere i de første fire måneder af året, og det har betydet, at faldet i udbuddet i hovedstaden nu er stoppet. Når det er sagt, så er der behov for, at endnu flere sætter til salg, hvis udbuddet skal matche efterspørgslen," påpeger Birgit Daetz.

I København By er husene handlet 29 procent højere end for et år siden, mens ejerlejlighederne nu er 20 procent dyrere.

Sommerhuse stiger også i pris

Det er ikke kun huse og lejligheder, der stiger i pris. Efter et lille prisdyk i slutningen af 2020 er sommerhuspriserne også steget de seneste måneder. Alene fra marts til april steg de med fire procent, så sommerhuse nu bliver handlet for 24 procent mere end for et år siden.

"Der er handlet ekstremt mange sommerhuse, mens danskerne har været coronahjemsendt og afkoblet muligheden for at rejse ud af landet. Det har fået priserne til at galoppere afsted. Det vil de formentlig fortsætte med hen over sommeren, inden der meget vel kan komme mere normale tilstande på sommerhusmarkedet, når sommerferien er slut, og mulighederne for at rejse til udlandet forhåbentlig bliver lidt større," siger Birgit Daetz.

Prisstigningerne på sommerhuse er størst i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor det nu koster henholdsvis 39 og 30 procent mere at købe sommerhus, end det gjorde for et år siden.

Udvikling i boligpriser april 2021:

Boligtype Pris per kvm. (kroner) Ændring seneste måned Ændring seneste år
Villaer og rækkehuse 16.415 1,7% 14,3%
Ejerlejligheder 33.154 1,7% 16,6%
Sommerhuse 20.532 4,2% 24,4%

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Regional udvikling i priser på villaer og rækkehuse april 2021:

Region Pris per kvm. (kroner) Ændring seneste måned Ændring seneste år
Region Hovedstaden 31.367 2,8% 20,8%
Region Midtjylland 14.133 0,6% 11,1%
Region Nordjylland 10.713 0,9% 8,5%
Region Sjælland 14.242 0,9% 12,2%
Region Syddanmark 11.354 1,7% 9,8%

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Regional udvikling i priser på ejerlejligheder april 2021:

Region Pris per kvm. (kroner) Ændring seneste måned Ændring seneste år
Region Hovedstaden 44.847 1,8% 17,8%
Region Midtjylland 26.770 0,7% 15,6%
Region Nordjylland 19.252 1,5% 17,1%
Region Sjælland 18.043 3,2% 10,9%
Region Syddanmark 18.334 2,5% 9,8%

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Sådan har huspriserne udviklet sig i din kommune:

Kommune 202004 202104 Ændring (i %)
Dragør 27.844 37.260 34%
København 36.957 47.981 30%
Gentofte 44.765 57.823 29%
Bornholm 7.738 9.923 28%
Lolland 4.078 5.203 28%
Halsnæs 12.586 15.759 25%
Hørsholm 30.630 37.632 23%
Middelfart 10.208 12.531 23%
Hvidovre 28.605 34.962 22%
Ballerup 25.031 30.560 22%
Syddjurs 11.081 13.491 22%
Ærø 6.372 7.754 22%
Furesø 28.483 34.562 21%
Gribskov 15.735 19.071 21%
Faxe 10.811 12.955 20%
Glostrup 24.123 28.866 20%
Helsingør 23.734 28.366 20%
Sønderborg 7.592 9.065 19%
Rudersdal 33.908 40.324 19%
Herlev 25.986 30.810 19%
Fredensborg 23.684 28.003 18%
Lyngby-Taarbæk 36.986 43.713 18%
Tårnby 28.887 34.128 18%
Holbæk 12.327 14.546 18%
Vejle 12.045 14.165 18%
Høje-Taastrup 21.546 25.276 17%
Skanderborg 16.945 19.870 17%
Kalundborg 8.145 9.536 17%
Mariagerfjord 7.170 8.383 17%
Stevns 11.736 13.714 17%
Allerød 23.910 27.903 17%
Morsø 4.978 5.799 16%
Solrød 24.035 27.935 16%
Slagelse 9.710 11.238 16%
Herning 10.058 11.627 16%
Aarhus 22.956 26.516 16%
Albertslund 21.030 24.267 15%
Ringsted 12.925 14.911 15%
Vejen 7.082 8.170 15%
Egedal 20.807 23.931 15%
Silkeborg 13.985 16.026 15%
Brøndby 24.206 27.718 15%
Hillerød 21.539 24.602 14%
Ringkøbing-Skjern 7.049 8.036 14%
Køge 18.256 20.796 14%
Rødovre 28.417 32.357 14%
Svendborg 11.863 13.501 14%
Ikast-Brande 9.211 10.480 14%
Hedensted 9.343 10.616 14%
Frederikssund 16.727 18.878 13%
Rebild 10.843 12.236 13%
Odder 13.450 15.171 13%
Nordfyns 7.437 8.373 13%
Aalborg 14.085 15.786 12%
Assens 7.115 7.961 12%
Gladsaxe 32.014 35.710 12%
Roskilde 23.438 26.071 11%
Ishøj 20.541 22.814 11%
Haderslev 7.493 8.295 11%
Vallensbæk 25.969 28.686 10%
Jammerbugt 8.479 9.297 10%
Billund 8.777 9.584 9%
Odense 16.084 17.534 9%
Fredericia 12.613 13.706 9%
Guldborgsund 6.672 7.243 9%
Skive 6.479 7.034 9%
Lejre 15.614 16.924 8%
Greve 24.165 26.113 8%
Aabenraa 7.071 7.631 8%
Vordingborg 8.666 9.333 8%
Randers 10.415 11.156 7%
Horsens 12.335 13.190 7%
Hjørring 8.295 8.742 5%
Nyborg 9.148 9.633 5%
Frederikshavn 10.862 11.425 5%
Næstved 11.517 12.089 5%
Sorø 11.383 11.938 5%
Kolding 12.644 13.257 5%
Brønderslev 7.877 8.251 5%
Esbjerg 12.561 13.101 4%
Odsherred 9.384 9.764 4%
Holstebro 10.794 11.226 4%
Favrskov 13.039 13.479 3%
Kerteminde 11.625 11.805 2%
Norddjurs 7.955 7.976 0%
Faaborg-Midtfyn 8.072 8.076 0%
Lemvig 5.412 5.346 -1%
Vesthimmerland 7.519 7.392 -2%
Thisted 7.858 7.634 -3%
Varde 8.749 8.456 -3%
Tønder 5.508 5.298 -4%
Struer 8.284 7.883 -5%
Viborg 11.236 10.630 -5%
Fanø Ikke nok data Ikke nok data Ikke nok data
Frederiksberg Ikke nok data Ikke nok data Ikke nok data
Langeland Ikke nok data Ikke nok data Ikke nok data
Læsø Ikke nok data Ikke nok data Ikke nok data
Samsø Ikke nok data Ikke nok data Ikke nok data

(Kun kommuner med minimum fem handler i hver af de seneste tre måneder er med i tabellen. Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

The post Priserne på huse og lejligheder er nu steget hver måned i et år first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse