Råvarer: Lagre af råolie faldt med 4,4 mio. tønder i sidste uge

Udgivet den 16-09-2020  |  kl. 16:41  |  

De amerikanske lagre af råolie faldt med 4,4 mio. tønder i den forgangne uge, rapporterer Bloomberg News. Lagrene af benzin faldt med 0,4 mio. tønder, mens lagrene af destillater, der blandt andet inkluderer fyringsolie, blev forøget med 3,5 mio. tønder.

Der var ifølge Bloomberg News estimeret en stigning i råolielagrene på 1,4 mio. tønder, et fald i benzinlagrene på 1,1 mio. tønder og et fald i destillatlagrene på 0,2 mio. tønder.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Natural Resources❯ 

Relaterede nyheder