Råvarer: Oliepriser falder på stigende amerikanske lagre

Udgivet den 22-05-2019  |  kl. 07:46  |  

Oliepriserne falder onsdag morgen, efter at data har vist stigende amerikanske olielagre og Saudi-Arabien har fastslået, at det vil holde markedet i balance og forsøge at reducere spændingerne i Mellemøsten.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 71,80 dollar mod 72,00 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 62,63 dollar mod 63,21 dollar tirsdag eftermiddag.

Data fra den amerikanske energimyndighed EIA viste tirsdag en uventet stigning i USA's olielagre sidste uge på omkring 2,4 mio. tønder. Det var overraskende, idet analytikere havde forventet et fald på omkring 599.000 tønder i lagrene.

Det bemærkes endvidere på markedet, at Saudi-Arabien onsdag meddelte, at det stræber "at opnå balance på markedet og arbejder mod at sikre stabilitet på et bæredygtigt fundament".

Samtidig lød det fra landets ministerråd, at man vil prøve at afværge regionale konflikter midt i spændingerne mellem Iran og USA og "vil gøre alt for at forhindre krig, og at landets hånd altid er rakt ud til fred".

Mandag truede USA's præsident, Donald Trump, Iran med "stor kraft", hvis landet angreb USA's interesser i Mellemøsten.

Spændingerne mellem parterne er steget, efter at USA genindførte sanktioner på iranske olie og anden eksport, i et forsøg på at stramme landets økonomi så meget til, at Teheran ville stoppe sit atomprogram.

Patrick Shanahan, der er USA's forsvarsminister, sagde tirsdag, at selv om de iranske trusler forblev høje, så har Pentagon taget afskrækkende foranstaltninger, som har sat mulige angreb på amerikanere i bero.

Onsdag morgen koster en troy ounce guld 1273,67 dollar mod 1273,81 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber onsdag morgen 6000,50 dollar mod 6033,50 dollar tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Marie-Louise Hedmann Jensen

Tags:  Natural Resources❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:02

 
9,15%
 
17:23:01

 
6,25%
 
17:00:02

 
3,01%
 
17:23:01

 
1,10%
 
17:23:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder