Råvarer: Oliepriserne falder efter stigende amerikansk olieproduktion

Udgivet den 20-11-2018  |  kl. 07:34  |  

Oliemarkederne blev tirsdag igen ramt af prisfald på grund af en forværret økonomisk udsigt, samtidig med at den amerikanske olieproduktion opvejer den forventede nedskæring i olieproduktionen fra Opec-landene.

Oliepriserne ligger næsten en fjerdedel sammenlignet med prisniveauet i starten af oktober. Priserne bliver hovedsageligt tynget ned af den stigende olieproduktion fra USA.

Ifølge Reuters er den amerikanske olieproduktion i år steget med knap 25 pct. til 11,7 mio. tønder om dagen. Den rekordhøje produktion skyldes hovedsageligt udbredte forventninger på markedet om en økonomisk tilbagegang.

Opec-landene er bekymrede for, at en stigende olieproduktion vil føre til et stærkt prisfald, som var tilfældet i 2014, og landene forsøger derfor at reducere olieproduktionen med 1 til 1,4 mio. tønder om dagen.

- Vi regner med, at Opec-landene indvilger i en nedskæring i olieproduktionen til organisationens næste møde 6. december, siger den franske bank BNP Paribas til Reuters.

Hvis det lykkes Opec-landene at blive enige om en reducering, regner banken med, at den europæiske referenceolie, Brent, vil stige til en pris på 80 dollar per tønde inden udgangen af 2018.

En tønde af Brent-olie koster tirsdag morgen 66,56 dollar mod 66,20 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 57,07 dollar mod 56,43 dollar mandag eftermiddag.

Tirsdag morgen koster en troy ounce guld 1222,63 dollar mod 1222,72 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber tirsdag morgen 6235 dollar mod 6251,50 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Lærke Lehmann Raschat

Tags:  Natural Resources❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,90%
 
11/12/18

 
3,14%
 
11/12/18

 
0,50%
 
11/12/18

 
-2,98%
 
11/12/18

 
-3,76%
 
11/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder