Råvarer: Opec+ overvejer justering for modvirke reserve-frigivelse

Udgivet den 22-11-2021  |  kl. 17:54  |  

Opec+ kan justere sine planer om at øge produktionen næste måned, hvis de store olieforbrugende lande gennemfører en koordineret frigivelse af de strategiske oliereserver (SPR).

Det skriver Bloomberg News med henvisning til delegerede fra Opec.

Indien er den seneste store forbruger, der overvejer at frigive olie fra sine strategiske lagre, sagde regeringsembedsmænd mandag, hvilket potentielt kan hjælpe USA, Japan og endda Kina i et træk for at dæmpe inflationstruslen fra de højere energiomkostninger.

USA har forsøgt at overtale forbrugere til at åbne deres reserver, efter at Opec+ tidligere i denne måned afviste at fremskynde sine produktionsforøgelser.

OPEC+, der er ledet af Saudi-Arabien og Rusland, mødes i næste uge for at diskutere planer om at øge produktionen med yderligere 400.000 tønder om dagen i december.

Meldingen har givet lidt medvind til olieprisen, hvor WTI-olien løftes til 76,80 dollar per tønde fra 76,03 dollar per tønde fredag eftermiddag og 74,76 dollar per tønde natten til mandag.

Den seneste top i WTI-olieprisen blev nået i slutningen af oktober i godt 83 dollar per tønde.

Olieprisen har de seneste uger været presset tilbage af de potentielle frigivelser fra de strategiske oliereserver samt den stigende coronasmitte i Europa, der har medført en genindførsel af restriktioner i Europa.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Relaterede nyheder