Rekordfå købere har fået nedslag i prisen på villaer under corona

Udgivet den 10-07-2020  |  kl. 06:00  |  
Villa (Foto: Boligsiden.dk)

Det er blevet sværere for køberne at forhandle sig frem til at nedslag i prisen på villaer i de seneste tre måneder. Foto: Boligsiden.

Mange sælgere tøvede i begyndelsen af coronakrisen med at sætte huset til salg. Og ifølge en ny afstemning på Boligsiden har flere begrundet dette med en forventning om, at huspriserne ville falde.

Det er indtil videre ikke sket. Og samtidig viser nye tal fra Boligsiden, at sælgerne står bedre end nogensinde, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt de skal give et nedslag i prisen for at få boligen solgt.

Tallene for hele andet kvartal 2020 er netop tikket ind, og ifølge disse har sælgerne i 74,7 procent af alle villahandlerne i april, maj og juni givet et nedslag i pris. Det er den laveste andel, som Boligsiden har registreret siden første kvartal 2009.

"Boligmarkedet har på alle måder overrasket her under coronakrisen, og hvem skulle have troet, at det ville blive netop nu, at vi skulle se den laveste andel af nedslag i prisen? Men det hænger sammen med de rekordhøje salgstal, som vi også har set igennem de sidste par måneder. Det er sælgers marked i øjeblikket, og der er mange købere om buddet. Derfor bliver det også lettere for sælgeren at afvise et nedslag i prisen," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"I sidste ende er det jo også med til, at salgspriserne generelt holder niveauet, selvom vi befinder os midt i en økonomisk krise."

Lokale forskelle

Den næstlaveste andel for nedslag i pris blev registreret i tredje kvartal 2019. Dengang var det i 75,5 procent af villahandlerne, at der blev givet et nedslag i pris. Og ellers skal vi tilbage til tredje kvartal 2017, hvor andelen var 75,7 procent.

Zoomer vi lidt ind og ser på de lokale boligmarkeder i de enkelte kommuner, er der dog stor forskel på, hvor let eller svært køberne har ved at forhandle sig frem til en billigere pris.

På Fanø og på Bornholm er det sværest for køberne. Her er det nemlig kun i henholdsvis 40,0 procent og 51,7 procent af villahandlerne, at der er givet et nedslag i prisen.

Omvendt finder vi Mariagerfjord og Brøndby kommuner i den anden ende af opgørelsen, hvor der i andet kvartal er givet nedslag i prisen i henholdsvis 91,1 procent og 90,5 procent af villahandlerne.

Sådan er det gået med nedslaget i pris for villaer:

År (2. kvartal) Andel af handler med nedslag Gns. Nedslag (kroner)
2009 83,3 137.052
2010 82,1 112.093
2011 84,2 121.451
2012 85,5 129.743
2013 84,3 118.821
2014 83,2 107.324
2015 77,2 87.314
2016 78,2 90.306
2017 76,4 86.336
2018 76,1 83.316
2019 76,1 86.442
2020 74,7 86.168

(Opgørelsen dækker over andelen af nedslag i villahandler i andet kvartal igennem årene. Men den rekordlave andel i andet kvartal 2020 er samtidig den laveste målt i alle kvartaler siden første kvartal 2009. Tallene er trukket 2. juli. Kilde: Boligsiden.)

Andel af villahandler hvor der gives nedslag i prisen i kommunerne:

Kommune Antal solgt Antal med nedslag Andel med nedslag
Fanø 5 2 40,0%
Bornholm 145 75 51,7%
Egedal 108 59 54,6%
Vallensbæk 27 15 55,6%
Sorø 78 44 56,4%
Samsø 24 14 58,3%
Allerød 69 41 59,4%
Halsnæs 87 55 63,2%
Faxe 112 71 63,4%
Frederikssund 144 92 63,9%
Greve 119 77 64,7%
Næstved 235 153 65,1%
Ærø 26 17 65,4%
Lolland 139 91 65,5%
Vejen 90 59 65,6%
Favrskov 112 74 66,1%
Helsingør 160 106 66,3%
Frederiksberg 9 6 66,7%
Roskilde 187 126 67,4%
Nyborg 60 41 68,3%
Solrød 64 44 68,8%
Vesthimmerland 82 57 69,5%
Fredericia 105 73 69,5%
Svendborg 168 117 69,6%
Guldborgsund 178 124 69,7%
Gribskov 116 82 70,7%
Fredensborg 83 59 71,1%
Rødovre 42 30 71,4%
København 178 128 71,9%
Kalundborg 146 105 71,9%
Glostrup 43 31 72,1%
Slagelse 195 141 72,3%
Syddjurs 114 83 72,8%
Kerteminde 59 43 72,9%
Horsens 240 175 72,9%
Silkeborg 275 202 73,5%
Esbjerg 238 175 73,5%
Morsø 42 31 73,8%
Ballerup 92 68 73,9%
Furesø 73 54 74,0%
Ikast-Brande 89 66 74,2%
Lemvig 55 41 74,6%
Ringkøbing-Skjern 139 104 74,8%
Hvidovre 68 51 75,0%
Køge 140 105 75,0%
Vordingborg 145 109 75,2%
Jammerbugt 113 85 75,2%
Odense 323 243 75,2%
Lyngby-Taarbæk 65 49 75,4%
Holstebro 126 95 75,4%
Odder 57 43 75,4%
Varde 110 83 75,5%
Ringsted 90 68 75,6%
Herning 176 133 75,6%
Lejre 85 65 76,5%
Rebild 69 53 76,8%
Hørsholm 65 50 76,9%
Assens 96 74 77,1%
Sønderborg 140 108 77,1%
Aarhus 425 328 77,2%
Skanderborg 145 112 77,2%
Struer 53 41 77,4%
Stevns 80 62 77,5%
Holbæk 165 128 77,6%
Vejle 300 234 78,0%
Hjørring 155 121 78,1%
Gladsaxe 73 57 78,1%
Hillerød 102 80 78,4%
Aalborg 391 307 78,5%
Billund 52 41 78,9%
Middelfart 102 81 79,4%
Rudersdal 141 112 79,4%
Tårnby 80 64 80,0%
Gentofte 105 84 80,0%
Ishøj 20 16 80,0%
Faaborg-Midtfyn 143 115 80,4%
Hedensted 138 112 81,2%
Odsherred 69 56 81,2%
Randers 235 191 81,3%
Kolding 199 162 81,4%
Høje-Taastrup 92 75 81,5%
Langeland 49 40 81,6%
Haderslev 117 96 82,1%
Dragør 40 33 82,5%
Thisted 82 68 82,9%
Frederikshavn 143 119 83,2%
Skive 72 60 83,3%
Læsø 12 10 83,3%
Viborg 170 143 84,1%
Aabenraa 122 103 84,4%
Herlev 34 29 85,3%
Norddjurs 72 62 86,1%
Brønderslev 88 76 86,4%
Nordfyns 66 57 86,4%
Tønder 77 67 87,0%
Albertslund 18 16 88,9%
Brøndby 42 38 90,5%
Mariagerfjord 101 92 91,1%
Hele landet 11.190 8.353 74,7%

(Tallene per kommune bygger på boliger fjernet fra Boligsiden i kvartalet før indeværende, som enten kan kædes sammen med en tinglyst handel, eller er indberettet som handlet af ejendomsmægleren. Nedslag beregnes som forskellen på sidste udbudspris og salgsprisen. Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder