Renter og dollar styrket efter stærkere end ventet ISM service - NY

Udgivet den 05-12-2022  |  kl. 16:41  |  

Renter og dollar får et løft mandag eftermiddag, efter at en bedre end ventet ISM-erhvervstillid for servicesektoren øger bekymringerne for, at den amerikanske centralbanks job med at stramme pengepolitikken langt fra er færdig endnu.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation får et løft til 3,60 pct. fra 3,56 pct. før offentliggørelsen af nøgletallet.

Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta i forhold til euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, styrkes til 1,0487 fra 1,0465 før nøgletallet.

Det er dog stadig en svækkelse fra fredag eftermiddag ved 17-tiden, hvor indekset lå i 105,17. Tidligere mandag var dollarindekset i sit laveste indeksniveau siden slutningen af juni i 104,11.

Udsigten til en fortsat høgeagtig centralbank giver også lidt nervøsitet blandt aktieinvestorerne, der sender S&P 500-indekset lidt lavere til 4029 fra 4035 før offentliggørelsen af nøgletallet.

De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM Services, steg i november til 56,5 fra 54,4 måneden før.

Det er dermed bedre end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset et fald til indeks 53,4 i forhold til måneden før blandt økonomerne.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Forex❯