Republikaner opgiver at udfordre Trump

Udgivet den 12-11-2019  |  kl. 19:46  |  

Det tidligere republikanske kongresmedlem Mark Sanford opgiver sit forsøg på at udfordre præsident Donald Trump og blive Republikanernes præsidentkandidat ved valget i 2020.

Det siger en talsmand for Sanfords valgkampagne.

Sanford, der har været guvernør i South Carolina og tidligere var valgt ind i Repræsentanternes Hus i Washington, blev ikke spået de store chancer.

Han kom på banen for to måneder siden og meddelte, at han ville udfordre Trump ved de republikanske primærvalg.

Sanford var den tredje republikaner til at melde sig ind i kampen om at blive præsidentkandidat for Republikanerne.

De to andre kandidater - tidligere guvernør i Massachusetts Bill Weld og tidligere kongresmedlem fra Illinois Joe Walsh - fastholder deres kandidatur. Men det kan blive en svær kamp, da Trump fortsat er populær i partiet.

Desuden er der tradition for, at partiet bakker op om den siddende præsident - det gælder også Trump, selv om republikanerne er splittet i synet på ham.

59-årige Sanford har længe været kritisk over for den amerikanske præsident. Allerede før Trump blev valgt, satte Sanford spørgsmålstegn ved Trumps motiver og kvalifikationer.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne