Retail Internet udvider med 165.000 forbrugere

Udgivet den 04-07-2002  |  kl. 14:37  |  

jatak.com bliver nu Danmarks ubetinget største permission marketing database, efter at jatak.com har indledt et samarbejde med mobital.dk og skaber Danmarks i særklasse største interessebank med næsten 400.000 tilmeldte forbrugere. Retail Internet - der ejer jatak.com - forudser stigende indtægter og en voldsom interesse fra både annoncører og mediebureauers side.

Jatak.com råder i forvejen over flere end 225.000 registrerede abonnenter og med Mobitals 165.000 tilmeldte brugere, der har sagt "ja tak" til reklamer via mail og SMS, råder man nu over næsten 400.000 registrerede personer, der har tilmeldt sig reklamer inden for forskellige varegrupper. Retail Internet lægger herved klart afstand til andre Permission Marketing medier, og direktør Torben Frigaard Rasmussen forudser yderligere indtjeningsmuligheder og en voldsom interesse fra mediebureauernes side.

- Det er klart, at en interessebank af den størrelse vi nu har, er yderst interessant for mediebureauerne. Samtidig er markedet ved at være rigtig godt modent. Derfor forventer jeg, at vi nu kommer endnu mere i fokus hos bureauerne. På den baggrund forudser jeg en betydelig vækst i omsætning, som er svær at måle, men omsætningen bør stige med flere hundrede tusinde kroner i kvartalet, siger Torben Frigaard Rasmussen.

Mobital har 275.000 tilmeldte brugere, hvoraf de 165.000 har sagt ja tak til at få tilsendt reklamer via e-mail eller SMS. mobital.dks annoncører er i øjeblikket i høj grad teleselskaber og teleudbydere, men også tøj og IT-udstyr er meget populært på mobital.dk, Det er Mobital.net A/S, der står bag Mobital, og også direktør Christian Albrechtsen forudser nu langt flere kampagner i samarbejde med mediebureauer.

- Ingen mediebureauer kan komme uden om os nu. Så der er ingen tvivl om, at vi nu i langt højere grad vil komme i fokus hos mediebureauerne og derved øge omsætningen betydeligt, siger Christian Albrechtsen.

Det er PreVenture A/S med Lars Kolind som hovedaktionær, der står bag Retail Internet. Retail Internet er en fusion mellem Retail Internet A/S og Fairgain A/S.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske
12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger