Ringkjøbing LB/ABG: Anbefalingen sænkes til "sælg" fra "hold"

Udgivet den 24-10-2019  |  kl. 06:44  |  
Arkiv: Foto

ABG Sundal Collier sænker sin anbefaling af Ringkjøbing Landbobank-aktien, hvor finanshuset nu mener, at det er tid til at sælge ud.

Tidligere var anbefalingen "hold", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Kursmålet er samtidig sænket til 445 kr. fra 455 kr.

Ringkjøbing Landbobank afleverede onsdag morgen et regnskab for tredje kvartal, der pegede på, at banken er godt kørende i forhold til synergier fra opkøbet af Nordjyske Bank, og at banken fra Vestjylland er fint på vej mod at nå toppen af sine forventninger, der blev opjusteret i starten af oktober.

Med i regnskabet var også nyheden om, at Ringkjøbing Landbobank - ligesom flere af kollegerne - vil indføre negative renter for privatkunder fra næste år.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder