Risk Intelligence indgår partnerskab

Udgivet den 16-12-2019  |  kl. 11:22  |  
Arkiv: Foto

Den Hellerup-baserede efterretningsanalysevirksomhed Risk Intelligence, som er en leverandør af trussels- og risikovurderinger til havs, på land og i havne, har indgået et partnerskab med Transported Asset Protection Association, Tapa.

Det fremgår af en meddelelse fra Risk Intelligence.

TAPA vil indrapportere sine tal for tyverier til Risk Intelligence.

- Tyveri af last har nået historiske højder og påvirker alle slags transportsystemer. Situationen understreger behovet for effektiv risikoimødegåelse, siger direktøren for Risk Intelligence, Hans Tino Hansen, i meddelelsen.

Han ser partnerskabet som en fordel for både kunderne hos Risk Intelligence og medlemmer af TAPA.

Risk Intelligence er noteret på Spotlight-børsen i Stockholm og koster mandag 3,88 kr. Selskabet blev noteret i oktober sidste år og har været handlet mellem knap 5 kr. i oktober samme år, mens den laveste kurs blev nået i oktober i år på 3,06 kr.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯  Spotlight❯ 

Relaterede nyheder