Risk Intelligence vil rejse 2,6 mio. aktier i rettet emission

Risk Intelligence, der er leverandør af trussels- og risikovurderinger til havs, i havne og på land, vil gennem en rettet emission udstede nye aktier med henblik på at styrke selskabets finansielle position på kort sigt.
Det oplyser selskabet med base i Hellerup og som er børsnoteret på den svenske Spotlight-børs, i en meddelelse sent mandag eftermiddag.
Samlet vil Risk Intelligence udstede op mod 2.560.642 nye aktier gennem en "accelereret bookbuilding-procedure".
- De potentielle indtægter fra den rettede emission skal bruges til at styrke salgs- og markedsføringsaktiviteterne og for at understøtte investeringer og initiativer med henblik på at gennemføre målene i selskabets strategi for 2025, skriver Risk Intelligence i meddelelsen.
Tegningsprisen på de nye aktier vil blive bestemt ud fra bookbuilding-proceduren, der ventes færdiggjort 21. marts.
Forud for emissionen har Risk Intelligence 12.777.747 udestående aktier.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Spotlight❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›