Roblon/ABG: Sænker anbefaling og skærer stor bid af kursmålet

Udgivet den 15-04-2019  |  kl. 10:49  |  
Arkiv: Foto

ABG sænker anbefalingen af Roblon til "sælg" fra "hold" og skærer i samme ombæring en god luns af kursmålet.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Kursmålet er blevet rundbarberet til 142 kr. mod tidligere 228 kr.

Roblon nedjusterede fredag sine forventninger til regnskabsåret 2018/19 blandt andet på grund af økonomiske problemer hos en af selskabets største kunder, den tyske vindmølleproducent Senvion, der undersøger mulighederne for rekonstruktion af sin forretning.

Ifølge Roblons administrerende direktør, Lars Østergaard, er der taget højde for det absolut værste scenarie i forbindelse med nedjusteringen.

- Det er worst case scenariet, vi har justeret vores forventninger efter, sagde Lars Østergaard fredag til Ritzau Finans.

Fredag faldt Roblon-aktien med 13,6 pct.

Mandag formiddag falder aktien 2,3 pct. til 174 kr.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder