Rockwool/CEO: Større klarhed over året gør det nemmere at præcisere

Udgivet den 23-11-2018  |  kl. 09:35  |  
Rockwool

Sammen med regnskabet for tredje kvartal har Rockwool præciseret sin forventning til helårets salgsvækst, der nu ses lande på 14-15 pct. i lokal valuta mod tidligere 13-15 pct.

Oppræciseringen skyldes, at der i takt med, at månederne går, kommer mere og mere klarhed over, hvordan det samlede salg vil udvikle sig, fortæller Jens Birgersson, der er administrerende direktør hos Rockwool.

- Jeg kan indsnævre prognosen, men der vil altid være forhold, som vi ikke kan vide os sikre på, eksempelvis med hensyn til vejret. For nuværende ved jeg dog, hvordan oktober er gået, hvordan november kommer til at gå, og så mangler jeg bare december, der trods alt er en lidt kortere måned end de andre, siger Jens Birgersson.

Den mere optimistiske salgsprognose følger efter et tredje kvartal, hvor isoleringsvirksomhedens omsætning steg til 692 mio. euro fra 612 mio. euro i samme kvartal sidste år. Det bragte omsætningen for årets første ni måneder op på 1962 mio. euro mod 1730 mio. euro i samme periode i fjor.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder