Rockwool/CEO: Svag efterspørgsel med svært sammenligningsgrundlag

Udgivet den 11-05-2023  |  kl. 10:44  |  
Arkiv: Foto

Rockwools første kvartal har været præget af aftagende efterspørgsel og et svært sammenligningsgrundlag.

Det forklarer isoleringskoncernens administrerende direktør Jens Birgersson over for MarketWire.

Omsætningen hos den Hedehusene-baserede koncern er i første kvartal dykket 7 pct. målt i lokalvaluta, hvilket er inklusive prisstigninger, der er gennemført siden udgangen af første kvartal sidste år.

- Sidste år havde vi en form for rekord målt på volumen. Måske ikke den største toplinje, men et meget stærkt første kvartal. Det skal vi sammenligne med i år, udtaler topchefen.

I år har det været sværere med fald på nogle markeder herunder især inden for boligbyggeri.

- Det falder betydeligt med Danmark som det mest fremtrædende eksempel, hvor boligbyggeriet næsten er gået i stå, forklarer Jens Birgersson, der fremhæver, at det er en meget svær situation, hvis man er leverandør til boligbyggeriet.

Den værste udvikling er i Norden samt Østeuropa, hvor der er det samme mønster for efterspørgslen, hvor den negative udvikling i Østeuropa i højere grad er drevet af erhvervsejendomme såsom lager- og logistikbygninger.

Der er dog en forskelligartet efterspørgselsudvikling, hvor nogle af de markeder, der viste fald sidste år, er kommet i gang igen.

- Det gælder eksempelvis for Storbritannien. Der er der kommet gang i det igen, efter at Sunak kom til og nu har vi et temmelig godt marked i Storbritannien. Hvilket er temmelig overraskende, udtaler Rockwools topchef.

I Nordamerika har Rockwool haft nedgang fra midten sommeren sidste år og i løbet af efteråret, men i første kvartal har isoleringskoncernen set en god udvikling i Nordamerika både i USA og Canada med især en god udvikling for førstnævnte, forklarer Jens Birgersson.

Inden for erhvervsbyggeri er markederne mere uensartede med mange projekter, der er udskudt som følge af den økonomiske usikkerhed.

Generelt har tendensen for byggeaktiviteten på mange markeder været nedadgående målt på byggetilladelser og påbegyndt boligbyggeri og derfor har Rockwool også tilpasset sin fabrikskapacitet til markedsforholdene.

Rockwool har kun omkring 250 færre fuldtidsansatte svarende til cirka 2 pct. i forhold til for et år siden, og selskabets topchef forklarer, at det meste af justeringerne af fabrikskapaciteten kan klares med at reducere antallet af medarbejdere på korttidsansættelser. Det er et system Rockwool har haft på plads i en del år.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse
09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag