Royal Bank of Scotland falder efter udsigt til opsplitning

Udgivet den 21-10-2013  |  kl. 11:24  |  

Royal Bank of Scotland falder 4,9 pct. til 354,60 pence efter den britiske finansminister George Osbone har meddelt, at den britiske regering vil træffe en afgørelse inden midten af november, om den skal udskille de giftige aktiver i en "dårlig bank". Det skriver avisen Daily Telegraph ifølge Bloomberg News.

I juli hyrede regeringen Rothschild til at hjælpe med gennemgangen af casen for en opsplitning af Royal Bank of Scotlands dårlige aktiver i en separat enhed. Osborne har afvist at indsprøjte flere af skatteydernes penge ind i banken, som staten allerede ejer 81 pct. af.

Regeringen vil ikke sælge aktier i Royal Bank of Scotland før efter næste folketingsvalg, idet den forbereder salget af aktier i Lloyds Banking Group, hvori staten har en ejerandel på 39 pct.

Udgivet af: Aktiefokus