Russiske aktier i lavpunkt da yderligere sanktioner banker på

Udgivet den 26-09-2022  |  kl. 14:47  |  

De russiske aktier i det ledende MOEX-indeks falder mandag, da investorerne ser en øget mulighed for flere vestlige sanktioner mod Rusland i kølvandet af ukrainske folkeafstemninger i de to løsrivelsesrepublikker Luhansk og Donetsk i Donbas samt i områderne Kherson og Zaporizjzja om at blive annekteret af Rusland.

Indekset falder til det laveste niveau siden den 24. februar, hvor Rusland invaderede Ukraine.

Mandag eftermiddag ligger indekset i 1947,93, hvilket er små 7 pct. lavere end fredag. Den 24. februar lå indekset i 2058,12.

- Det russiske marked vil efter alt at dømme møde modvind i takt med at sanktionsrisikoen stiger, siger John Walsh, der er strateg i Alfa Bank, til Reuters.

I sidste uge lød det fra EU, at man er i fuld gang med at se på et loft for olieprisen, stramninger af eksporten af hightech til Rusland samt flere sanktioner mod enkeltpersoner.

Rublen svækkes også mandag til 58,1656 rubler per dollar mod 57,4528 rubler per dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Rusland❯  Shares❯  Forex❯