Så lang tid tager det at sælge et hus i din kommune

Udgivet den 13-08-2020  |  kl. 06:00  |  

Det tager i gennemsnit mellem 55 og 311 dage at sælge en villa eller et rækkehus i Danmark alt afhængig af, hvilken kommune man befinder sig i. Foto: Boligsiden.

Overvejer du at sætte dit hus til salg? I så fald kan det være nyttig information at vide, hvor længe du sådan cirka skal regne med der går, inden huset er solgt.

Der er nemlig stor forskel på den gennemsnitlige salgstid alt efter, hvor i landet huset befinder sig.

Overordnet kan det siges, at det i juli måned tog et sted mellem 55 og 311 dage at sælge et hus i Danmark. Det viser Boligsidens nye tal for den gennemsnitlige salgstid i juli måned.

Vejen til et hussalg er generelt blevet kortere

Hvis vi ser på den kommune, hvor det i gennemsnit tager kortest tid at sælge en villa eller et rækkehus, skal vi kigge mod Vallensbæk Kommune. Det er nemlig her, vi finder den gennemsnitligt laveste salgstid på de 55 dage.

Men kommuner som Ishøj, Ballerup, Allerød og Egedal følger stærkt trop med gennemsnitlige salgstider på mellem 67 og 79 dage - altså omkring to måneder.

"Det bemærkelsesværdige er, at i de to kommuner med kortest salgstid, nemlig Vallensbæk og Ishøj, er den gennemsnitlige salgstid faktisk faldet en del siden juli sidste år. Dengang tog det begge steder over 100 dage at sælge et hus i de to kommuner. Men det er – og har længe været – attraktivt at købe hus i omegnskommunerne til København, hvilket afspejler sig i statistikken," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

"Det er samtidig et udtryk for den generelle tendens. For salgstiderne for villaer og rækkehuse er overordnet set faldet igennem det sidste år. Da vi lavede en lignende opgørelse for juli-tallene sidste år, tog det i gennemsnit mellem 62 og 388 dage at sælge et hus i Danmark. Men den stigende efterspørgsel på huse kombineret med det generelt lave udbud bidrager til at bringe salgstiderne ned," tilføjer Birgit Daetz.

Nogle steder trækker salget ud

Kigger vi omvendt mod den anden ende af skalaen, hvor det i øjeblikket tager længst tid at sælge et hus, så skal vi til kommuner som Langeland, Vejen og Struer, hvor det i gennemsnit tager mellem 311 og 278 dage at sælge et hus.

Og det er faktisk væsentligt længere tid end på samme tidspunkt sidste år. For eksempel er den gennemsnitlige salgstid i Langeland Kommune øget med 135 dage fra 176 dage i juli sidste år og til de nuværende 311 dage i juli i år.

"Når vi ser på listen over kommuner med de længste salgstider, er der generelt tale om kommuner i landets yderområder. Her varierer salgstiderne ofte, hvilket skyldes, at der ikke er den samme konstante efterspørgsel på huse som i kommunerne omkring de store byer. En anden forklaring kan også være et stigende salg af flexboliger, som ofte har været udbudt længere tid på markedet og dermed trækker den samlede salgstid op," siger Birgit Daetz og slutter:

"Det kunne meget vel være tilfældet i Langelands Kommune, som i øjeblikket har den længste gennemsnitlige salgstid på 311 dage. Når det er sagt, er det positivt at salgstiden her trods alt ligger et godt stykke under de 388 dage, som var den længste salgstid i juli sidste år."

Se i denne opgørelse hvad den gennemsnitlige salgstid for en villa eller et rækkehus er i din kommune:

Kommune jul-19 jul-20 Ændring seneste år Ændring i procent
Vallensbæk 103 55 -48 -47%
Ishøj 106 67 -38 -36%
Ballerup 75 74 -2 -2%
Allerød 89 74 -15 -17%
Egedal 72 79 7 9%
Albertslund 62 79 17 27%
Greve 80 82 2 2%
Gladsaxe 87 82 -5 -6%
Hvidovre 97 82 -15 -15%
København 84 87 3 4%
Lyngby-Taarbæk 87 88 1 1%
Glostrup 100 92 -8 -8%
Aarhus 92 94 1 1%
Rødovre 79 94 15 18%
Roskilde 108 99 -9 -8%
Herlev 86 100 15 17%
Furesø 100 105 5 5%
Tårnby 83 106 23 27%
Gentofte 103 106 3 3%
Odense 107 106 -1 -1%
Høje-Taastrup 97 106 9 9%
Solrød 105 108 3 3%
Bornholm 95 110 15 15%
Nyborg 200 110 -90 -45%
Brøndby 72 112 40 56%
Halsnæs 98 113 15 15%
Aalborg 100 114 14 14%
Favrskov 116 115 -2 -1%
Helsingør 122 115 -7 -6%
Esbjerg 107 117 10 9%
Skanderborg 142 118 -24 -17%
Fredericia 132 122 -10 -7%
Ringsted 143 123 -21 -14%
Gribskov 120 124 4 4%
Hillerød 100 125 25 25%
Fredensborg 101 126 24 24%
Næstved 131 126 -5 -3%
Køge 138 126 -12 -9%
Sorø 112 127 15 13%
Rudersdal 109 127 18 16%
Horsens 128 129 1 1%
Hørsholm 116 129 13 11%
Holbæk 131 130 -1 -1%
Dragør 138 132 -6 -4%
Ærø 217 133 -85 -39%
Frederikssund 107 136 30 28%
Holstebro 166 138 -28 -17%
Faxe 132 138 6 5%
Kolding 138 138 -0 0%
Slagelse 172 141 -31 -18%
Silkeborg 158 145 -13 -8%
Varde 182 147 -35 -19%
Herning 144 151 6 4%
Stevns 134 151 17 13%
Randers 159 154 -5 -3%
Lejre 105 156 51 49%
Vejle 143 157 14 10%
Hedensted 146 160 14 10%
Ikast-Brande 185 168 -17 -9%
Svendborg 173 169 -4 -3%
Rebild 168 169 1 1%
Jammerbugt 181 173 -8 -5%
Nordfyns 173 175 2 1%
Kerteminde 165 177 11 7%
Viborg 131 179 47 36%
Norddjurs 207 179 -28 -14%
Middelfart 142 182 41 29%
Brønderslev 191 183 -8 -4%
Odsherred 134 185 51 38%
Skive 246 186 -60 -24%
Hjørring 219 187 -31 -14%
Faaborg-Midtfyn 211 188 -23 -11%
Kalundborg 192 188 -4 -2%
Syddjurs 205 188 -17 -8%
Morsø 392 189 -203 -52%
Billund 166 195 29 17%
Ringkøbing-Skjern 204 197 -7 -3%
Odder 141 203 62 44%
Guldborgsund 199 207 8 4%
Vordingborg 212 208 -4 -2%
Haderslev 223 219 -4 -2%
Assens 283 228 -55 -20%
Mariagerfjord 235 230 -5 -2%
Aabenraa 174 230 56 32%
Frederikshavn 258 230 -28 -11%
Sønderborg 215 242 27 12%
Vesthimmerland 200 259 59 30%
Thisted 274 261 -13 -5%
Lemvig 290 262 -28 -10%
Lolland 235 269 34 15%
Tønder 188 274 86 46%
Struer 234 278 44 19%
Vejen 150 290 139 93%
Langeland 176 311 135 77%
Frederiksberg Ikke nok data Ikke nok data
Samsø Ikke nok data Ikke nok data
Læsø Ikke nok data Ikke nok data
Fanø Ikke nok data Ikke nok data

(Der skal have været minimum fem handler af villaer og rækkehuse i hver af de seneste tre måneder, før der er nok data i en kommune til at beregne salgstiden i juli. Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne