Sanistål 9M: Øgede salgspriser opvejer inflation og løfter indtjening

Udgivet den 24-11-2022  |  kl. 11:54  |  
Arkiv: Foto

Sanistål kommer ud af året første ni måneder med noget højere indtjening, hvor væksten i stålgrossist- og byggevarekoncernen i høj grad er drevet af højere aktivitet og prisstigninger.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal.

Driftsindtjeningen målt på EBITDA landede på 197,2 mio. kr. mod 136 mio. kr. i samme periode sidste år primært grundet prisstigninger. Samtidig steg omsætningen 9,4 pct. til 2,74 mia. kr.

Væksten i både det danske og østeuropæiske segment er positivt påvirket af højere salgspriser for at kompensere for stigende indkøbspriser på en
række rå- og færdigvarer, herunder stål, fremgår det i regnskabet.

Det får selskabet, der har hovedkvarter i Aalborg, til at oppræcisere forventningerne til det fulde år, og Sanistål venter nu en driftsindtjening i intervallet 240-255 mio. kr. før engangseffekter.

Tidligere ventede Sanistål et EBITDA-resultat i intervallet 225-255 mio. kr. før engangseffekter. Forventningen om en omsætning på 3600 mio. kr. fastholdes.

De globale usikkerheder på markedet med stigende produktionsomkostninger og inflation er dog stadig i selskabets bevidsthed.

- Der hersker fortsat usikkerhed om markedsvilkårene fremover, som følge af udviklingen i samfundsøkonomien med stigende inflation, energikrise og afmatning i byggeriet, siger Claudio K. Christensen.

- Sanistål står dog et godt sted og er rustet til morgendagens konkurrence med den nye forretningsstrategi, Accelerate, fortsætter han.

Tabel over Saniståls regnskab for årets ni første måneder af 2022:

Mio. kr. 9M 2022 9M 2021 FY 2021
Nettoomsætning 2735,6 2500,9 3405,4
EBITDA 199,3 127,1 163,4
EBITDA-margin 7,2% 5,4% 5,7%

Saniståls forventninger til 2022:

Mio. kr. Ved Q3 2022 Før Q3 2022
EBITDA 240-255 225-255

.\\˙ MarketWire

Ida Kramhøft Jensen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯