Sanistål sænker nedre grænse af forventet EBITDA-interval med 25 mio.

Udgivet den 26-03-2020  |  kl. 14:16  |  
Arkiv: Foto

Sanistål nedjustere sin forventning til driftsresultatet for 2020. Selskabet forventer nu et driftsresultat på EBITDA-niveau på 100-150 mio. kr. mod tidligere 125-150 mio. kr.

Dermed er midtpunktet for driftsresultatet nedjusteret til 125 mio. kr. fra 137,5 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet, der handler med blandt andet VVS-artikler.

De opdaterede forventninger baseres på en forudsætning om, at markedet normaliseres i andet halvår af 2020, men på et lidt lavere niveau end før coronavirrussets medførte restriktioner, oplyser selskabet.

Sanistål-aktien falder torsdag 3,7 pct. til 52 kr.

/ritzau/FINANS

Nikolaj Schou Kesting

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder