SAS Q4: Tolvte kvartalsunderskud i træk

Udgivet den 30-11-2022  |  kl. 08:26  |  
SAS

SAS opnåede i perioden august til oktober - luftfartsselskabets regnskabsmæssige fjerde kvartal - endnu et underskud. Det er det tolvte kvartalsunderskud i træk. For hele regnskabsåret - november til oktober - landede flyselskabet også et drønende underskud.

Det fremgår af flyselskabets regnskab onsdag morgen.

Som flere af kollegerne i flybranchen, kæmper SAS fortsat og får ikke fuld effekt af den øgede rejselyst, omend påvirkningen at pandemien er mindre end i det samme kvartal året før. SAS er stadigvæk ikke i mål med sin redningsplan. Sent tirsdag blev der dog indgået aftale det norske kabinepersonale, og dermed er risikoen for strejke i julen afblæst.

SAS landede et nettounderskud i kvartalet på 1238 mio. svenske kr. I fjerde kvartal af sidste regnskabsår var det tilsvarende underskud 744 mio. svenske kr. For hele regnskabsåret blev det til et underskud på 7048 mio. svenske kr. mod 6323 mio. svenske kr. året før.

Driftsunderskuddet (EBIT) i kvartalet blev 92 mio. svenske kr. mod et underskud på 474 mio. svenske kr. i fjerde kvartal 2020/21. Hele året gav et EBIT-underskud på 3332 mio. svenske kr. mod et underskud på 5494 året før.

Omsætningen i kvartalet viste en positiv tendens grundet den øgede rejselyst. Omsætningen landede i kvartalet på 10.651 mio. svenske kr. mod 5762 mio. svenske kr. i fjerde kvartal året før. For helåret landede omsætningen på 31.824 mio. svenske kr. mod 13.958 mio. svenske kr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Report❯  Shares❯