SAS/Sparebank 1: Sænker både anbefaling og kursmål efter regnskab

Udgivet den 29-05-2019  |  kl. 08:22  |  

SAS har fået sænket både anbefaling og kursmål af norske Sparebank 1, efter at luftfartsselskabet tirsdag afleverede regnskab for andet kvartal.

Ifølge Bloomberg News sænkes anbefalingen til "neutral" fra "køb", samtidig med at kursmålet sættes ned til 10,47 kr. fra 13,96 kr. Til sammenligning lukkede SAS-aktien tirsdag 9,7 pct. lavere i 9,29 kr.

Tirsdagens regnskab fra SAS viste, at strejken blandt flyselskabets piloter, som fandt sted i slutningen af april og starten af maj, kostede 430 mio. svenske kr. i april, svarende til 300,5 mio. kr.

Udgiften var medvirkende til, at SAS kom ud af februar, marts og april med et samlet underskud før skat på 933 mio. svenske kr., svarende til 652,1 mio. kr. Det var mere end en fordobling af underskuddet fra samme periode sidste år, hvor nettounderskuddet lød på 349 mio. svenske kr.

Blandt analytikerne adspurgt af Bloomberg News var der ventet et underskud på 824 mio. svenske kr.

Som følge af blandt andet pilotstrejken er SAS ikke længere lige så sikker på helårets forventning om et positivt resultat før skat og engangsposter.

- I lyset af strejken og makroudviklingen ændres forventningerne til, at det bliver udfordrende at nå det positive resultat før skat og engangsposter i regnskabsåret, fortalte SAS i forbindelse med regnskabet.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
21:25:01

 
7,91%
 
17:00:01

 
7,71%
 
17:00:01

 
4,22%
 
17:30:02

 
3,42%
 
21:25:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder