SBS FY: Er tilbage med sorte tal på bundlinjen

Udgivet den 20-03-2018  |  kl. 12:06  |  
Arkiv: Foto

Scandinavian Brake Systems, der sælger bilreservedele og udvikler bremseklodser til motorcykler, vendte tilbage til sorte tal på bundlinjen i 2017.

Omsætningen faldt til 735 mio. kr. fra 769,7 mio. kr., mens driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, steg til 61,2 mio. kr. fra 49,5 mio. kr. opgjort for den fortsættende forretning. På bundlinjen vendte SBS' resultat af de fortsættende aktiviteter til et overskud på 19,8 mio. kr. fra et underskud på 6,8 mio. kr.

- SBS Group indgik i marts 2017 en treårig finansieringsaftale med koncernens pengeinstitutter. Denne kombineret med et forbedret resultat samt kontinuerlig nedbringelse af selskabets gæld har bidraget til et mere stabilt grundlag for koncernens forretningsaktiviteter, SBS Automotive og SBS Friction, hvor fokus har været på optimering og forretningsudvikling, fortæller SBS om udviklingen.

I SBS Automotive, der sælger og distribuerer reservedele, faldt omsætningen til 605 mio. kr. fra 647 mio. kr. efter tilpasninger af kundeporteføljen. Til gengæld var salget noget mere lønsomt, og driftsresultatet før af- og nedskrivninger steg til 41 mio. kr. fra 33 mio. kr. i de fortsættende aktiviteter.

I SBS Friction, der laver bremseklodser, blev der sat omsætningsrekord med et salg på 130 mio. kr. mod 123 mio. kr. i 2016. Desuden satte driftsresultatet før af- og nedskrivninger rekord med 24 mio. kr. mod 22 mio. kr. sidste år.

I 2018 venter Scandinavian Brake Systems yderligere fremgang på koncernniveau og en omsætning på mellem 740 og 765 mio. kr. Driftsresultat før af- og nedskrivninger af de fortsættende aktiviteter ses stige til niveauet 65 til 75 mio. kr.

Tabel for Scandinavian Brake Systems' årsregnskab 2017:

Mio. kr. FY 2017 FY 2016
Nettoomsætning 735 769,7
EBITDA 57,5 38,6
Resultat af primær drift (EBIT) 41,3 19,4
Nettoresultat 19,7 6,8
Udbytte kr. per. aktie 0 0

Forventninger til 2018:

Mio. kr. ved Q4 2017
Omsætning 740-765
EBITDA recurring 65-75

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,13%
 
20/08/19

 
7,66%
 
11:21:02

 
4,34%
 
20/08/19

 
3,49%
 
11:21:02

 
1,92%
 
11:21:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder