Scape Technologies A/S årsresultat 2018

Udgivet den 21-03-2019  |  kl. 16:14  |  

First North / Selskabsmeddelelse nr. 4/2019                                                                Odense, 21. marts 2019


Scape Technologies A/S årsresultat 2018

Bestyrelsen i Scape Technologies A/S har i dag godkendt det reviderede årsregnskab for 2018.


Årets resultater i sammendrag

Regnskabet viser en fremgang i omsætningen i 2018 til 7,2 millioner kroner svarende til en vækst på 17,5% sammenlignet med omsætningen i 2017.
Omsætningen på 7,2 millioner kroner er inden for det forventede interval på 6,5 til 7,5 millioner kroner. Driftsunderskuddet er på 13,4 millioner kroner efter skat, og således en forbedring i forhold til det forventede niveau på minus 14-15 millioner kroner, der blev meldt ud i forbindelse med selskabets IPO plan.

I november 2018 gennemførte Scape Technologies det planlagte aktieudbud med optagelse på Nasdaq First North Denmark. Dette styrkede selskabets kapitalstruktur med 35 millioner kroner til at gennemføre selskabets ambitøse udviklingsplaner og styrke den stærke markedsposition, som selskabet allerede har opnået. Selskabet påbegyndte investeringerne i udviklingsplanerne, herunder nye medarbejdere, i 2018.

Udviklingsplanerne vil gøre SCAPE Bin-Pickeren enklere at sælge, konfigurere, installere og anvende således at selskabet fuldt ud kan udnytte markedspotentialet og skalere salget ved hjælp af en bredere distributionskanal.


Forventninger til fremtiden

Antallet af medarbejdere forventes at stige fra det nuværende antal på 24 medarbejdere op til 32 medarbejdere ved udgangen af 2019.

Efter planen og i tråd med tidligere udmeldinger, forventer selskabet et negativt driftsresultat i 2019 og et begrænset positivt resultat i 2020.

I 2021 er det ledelsens forventning, at selskabet vil opnå et betydeligt positivt driftsresultat baseret på et forventet salg af omkring 100 systemer på de vestlige markeder og et salg på DKK 20 mio. til det kinesiske joint-venture selskab.

CEO Søren Bøving-Andersen udtaler: "Som et resultat af den styrkede forretningsplan sikrede vi i februar 2019 en betydelig ordre fra en af verdens største producenter af hængsler og systemer til køkken- og hårde hvidevare-industrien. Med ordren på ikke færre end fire SCAPE Bin-Pickers fik vi en god start med vores nye satsning på denne industri som supplement til vores hidtidige succes i bilindustrien.
Dette kombineret med vores løbende forbedringer af softwaren, styrkelsen af organisationen og de  kommende produktlanceringer bekræfter vores tro på den ambitiøse forretningsplan."

                                                                                         

Resultatopgørelse i hovedtal
(DKK 1.000)
2018 2017
Nettoomsætning 7.202 6.121
Resultat før finansielle poster -16.494 -10.672
Resultat efter skat -13.436 -9.099


Balance i hovedtal
(DKK 1.000)
2018 2017
Anlægsaktiver   4.604 3.572
Likvide beholdninger 20.773 604
Aktiver i alt 41.620 11.594
     
Egenkapital 31.531 -354
Langfristede gældsforpligtelser 5.156 5.851
Passiver i alt 41.620 11.594

Resultat 2018
Bestyrelsen vil foreslå generalforsamlingen, at årets underskud på 13,4 mio. dækkes via egenkapitalen.


Egenkapitalforklaring
(DKK 1.000)
2018 2017
Egenkapital primo   -354 3.745
Kapitalforhøjelser 48.258   5.000
Omkostninger ved aktieudbud   -2.936 -
Nettoresultat -13.436 -9.099
Egenkapital ultimo 31.531  -354


Pengestrømsanalyse
(DKK 1.000)
2018 2017
Pengestrømme fra drift -20.619 -8.261
Pengestrøm til investering  -2.534 -1.472
Pengestrøm fra finansiering 43.925   9.733
Pengestrøm i alt 20.773 0
     
Likvide beholdninger primo  1 0
Likvide beholdninger ultimo  20.773 1

                                                                                  

Aktierelaterede nøgletal  
Antallet af aktier pr. 31.12.18  13.457.865
Resultat efter skat pr. aktie i DKK -0,998 
Indre værdi pr. aktie pr. 31.12.18 2,34
Børskurs pr. aktie pr. 28.12.18 7,80
Markedsværdi pr. 28.12.18 i DKK 104.971.347

                                                                                                                                                

Kalender
Årsregnskabet er tilgængeligt på www.scapetechnologies.com senest 3 uger før generalforsamlingen.


Generalforsamling 2019
Generalforsamlingen finder sted den 11. april kl. 13:00: ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.

Aktionærens ret til at møde og i tilknytning til sine aktier afgive stemme på selskabets generalforsamling eller afgive brevstemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er den dato, der ligger en uge før generalforsamlingens afholdelse. De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt de meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen. Enhver aktionær, der er berettiget til at deltage i generalforsamlingen og som ønsker at deltage i en generalforsamling, skal senest 3 dage før dens afholdelse anmode om et adgangskort til generalforsamlingen.

Halvårsregnskabet for 1. halvår 2019 udsendes den 22. august 2019.


Om Scape Technologies
Scape Technologies, stiftet i 2004, er en fokuseret robotteknologisk virksomhed, der har udviklet den unikke bin-picking løsning, SCAPE Bin-Picker. SCAPE Bin-Picker systemerne sælges i samarbejde med system-integratorer, der har ansvar for at opbygge og indkøre systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøring af bin-picker systemerne leverer selskabet en række betalte services, der sikrer SCAPE systemets høje kvalitet og drifts-sikkerhed. Scape Technologies har bl.a. kunder i Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig og Kina.

Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, der tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, som kan kobles direkte sammen med de førende seksaksede robotmærker, der anvendes i industrien - som for eksempel KUKA, ABB, Kawasaki, Universal Robots med flere. Navnet SCAPE er en forkortelse af "Smart Classifier and Pose Estimation".


Bestyrelsen
Jens Munch-Hansen, formand
Claus Risager
Fu Yu Chen


Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S, partner Gert Mortensen,
mobil: +45 3073 0667, email: gmm@bakertilly.dk


Yderligere oplysninger
CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S,
mobil: +45 2128 1128,  email: sb@scapetechnologies.com

Scape Technologies A/S
Kochsgade 31C, 3.
5000 Odense C

Læs mere her: www.scapetechnologies.com

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse
09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag