Scape Technologies A/S suspenderer forventningerne til 2020 på grund af Covid-19 og udsætter generalforsamling for 2019

Udgivet den 08-04-2020  |  kl. 13:30  |  

Nasdaq First North Growth Market
Selskabsmeddelelse nr. 16/2020                                               Odense, 8. april 2020


Scape Technologies A/S suspenderer forventningerne til 2020 på grund af Covid-19 og udsætter generalforsamling for 2019.


Scape Technologies' indeværende regnskabsår, der afsluttes den 31. december 2020, forventes påvirket af den midlertidige nedlukning af internationale kunders produktion, herunder primært den tyske bilindustri.
Selskabet ser dog fortsat en positiv udvikling i salgspipeline i form af nye potentielle projekter, og interessen for selskabets bin-picking løsninger er fortsat høj under denne Covid-19 epidemi.

På grund af den ovennævnte nedlukning i de primære markeder, anser ledelsen det imidlertid ikke for sandsynligt, at selskabet vil modtage ordrer i dette regnskabsår i samme omfang som tidligere antaget.
Selskabet suspenderer derfor de tidligere udmeldte forventninger om et begrænset positivt resultat for 2020.

Scape Technologies eksekverer i den nuværende situation fortsat og uændret på de planlagte produktforbedringer og forventer, som planlagt, at kunne lancere såvel nye hardware komponenter som en ny version af selskabets bin-picking software i indeværende kvartal.
Den nye version vil i væsentlig grad højne brugervenligheden og forenkle konfigurering, salg, installation og support af selskabets løsninger og forventes dermed at styrke efterspørgslen efter selskabets løsninger i et marked, der efter denne situation må forventes at have stort behov for kvalitetsløsninger, der nedbringer omkostningsniveauet ved at effektivisere og automatisere produktionen.

På grund af Covid-19 situationen vil Scape Technologies A/S ikke kunne afholde ordinær generalforsamling før i maj måned 2020.


Om Scape Technologies
Scape Technologies, stiftet i 2004, er en fokuseret robotteknologisk virksomhed, der har udviklet den unikke bin-picking løsning, SCAPE Bin-Picker. SCAPE Bin-Picker systemerne sælges i samarbejde med system-integratorer, der har ansvar for at opbygge og indkøre systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøring af binpicker systemerne leverer selskabet en række betalte services, der sikrer SCAPE systemets høje kvalitet og driftssikkerhed. Scape Technologies har bl.a. kunder i Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig og Kina.
Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, der tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, som kan kobles direkte sammen med de førende seksaksede robotmærker, der anvendes i industrien - som for eksempel KUKA, ABB, Kawasaki, Universal Robots med flere.

Bestyrelsen
Jens Munch-Hansen, formand
Claus Risager
Fu Yu Chen

Yderligere oplysninger
CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S,
mobil: +45 2128 1128, email: sb@scapetechnologies.com

Scape Technologies A/S
Østerbro 5C
5000 Odense C

www.scapetechnologies.com

Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S, partner Gert Mortensen,
mobil: +45 3073 0667, email: gmm@bakertilly.dk

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder