Se forskellen: Så langt kører jyder og sjællændere til sommerhuset

Udgivet den 20-06-2018  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden.dk

Solen skinner, det er fredag, og klokken rammer fyraften. Og om lidt går turen mod sommerhuset. Det er et ganske almindeligt scenarie i Danmark. Men når de danske sommerhusejere sætter sig ind i bilen og kører familie, hund og fyldte bagagerum mod ferieboligen, er der stor forskel på, hvor mange kilometer der skal i dækkene, før destinationen er nået.

Landets sommerhusejere bor i gennemsnit 67,6 kilometer fra deres ferieresidens, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.dk. Der er dog store forskelle på afstanden alt efter, hvor i landet man bor.

"Nordjyderne køber sommerhus i ganske tæt afstand til deres normale bolig. I gennemsnit bliver det ikke til mere end lige knap 40 kilometer hver vej. Den primære årsag er naturligvis, at netop det område af Danmark er spækket med attraktive sommerhusområder nær unik natur og ikke mindst Vesterhavet," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

(Artiklen fortsætter under tabellen…)

Afstand mellem helårsbolig og sommerhuset:

Landsdel Gennemsnitligt antal km
København by 96,4 km
København omegn 90,8 km
Nordsjælland 89,3 km
Østsjælland 83,3 km
Østjylland 70,8 km
Fyn 67,2 km
Sydjylland 66,3 km
Vestjylland 58,3 km
Bornholm 56,1 km
Vest- og Sydsjælland 49,1 km
Nordjylland 39,8 km

(Klik på en landsdel for at se sommerhuse til salg i det pågældende område)

Københavnerne kører længst

Ser man derimod på, hvor i landet sommerhusejerne skal ud på den længste tur, når de skal tilbringe tid i deres weekend- eller feriehelle, lander pilen på landsdelen København by, der omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Her bliver der i gennemsnit tilbagelagt 96,4 kilometer, før bilen kan parkeres foran sommerhuset.

"Der er mange attraktive sommerhusområder i relativt kort afstand fra København, så når vi ser et gennemsnit, der nærmer sig 100 kilometer, skyldes det, at københavnerne også orienterer sig mod andre og mere fjerntliggende dele af landet. Det gælder eksempelvis Skagen, der er et af de mest eksklusive steder at købe sommerhus," siger Birgit Daetz, og fortsætter:

"Fra tidligere undersøgelser ved vi, at jyderne er mindre tilbøjelige til at købe feriebolig på den sjællandske side af Storebælt. Og det er da også fire sjællandske landsdele, der ligger i top over de områder, hvor sommerhusejerne kører længst," siger Birgit Daetz.

Først på femtepladsen over de længste afstande triller en landsdel i det jyske ind på banen. Det gælder østjyderne, der i gennemsnit må transportere sig lige knap 71 kilometer til sommerhuset.

"Østjyderne har mange valgmuligheder, idet der er flere sommerhusområder på Djursland, men også syd for byen. Og så ligger den jyske vestkyst og flere nordjyske perler i en køreafstand, der er til at fordøje for de fleste," siger Birgit Daetz.

Er du nysgerrighed efter at se præcis, hvilke kommuners beboere der kører kortest og længst, når de skal en tur forbi deres sommerhus, kan du se top 10 over begge dele herunder.

I disse kommuner bor danskerne tættest på deres sommerhus:

Kommune Gennemsnitligt antal km
Hjørring 31,1 km
Brønderslev 32,4 km
Frederikshavn 34,5 km
Lolland 35,9 km
Kalundborg 36,3 km
Guldborgsund 37,1 km
Vesthimmerland 38,1 km
Jammerbugt 38,2 km
Slagelse 38,7 km
Varde 39,6 km

I disse kommuner bor danskerne længst fra deres sommerhus:

Kommune Gennemsnitligt antal km
Dragør 119,1 km
Helsingør 118,7 km
Fredensborg 105,1 km
Fanø 104,9 km
Ærø 104,2 km
Tårnby 102,7 km
Solrød 98,6 km
Rudersdal 97,7 km
Hvidovre 97,3 km
Hørsholm 96,9 km

(Opgørelsen viser det gennemsnitlige antal kilometer mellem bopæl og sommerhus blandt danske sommerhusejere. Kommunen angiver, hvor helårsboligen er beliggende. Der er ingen restriktioner på købsåret. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse