Selskabernes forventninger - mandag den 10 august
TIRSDAG DEN 11 AUGUST
======================
COLOPLAST (Q3)
Coloplast venter i 2014/15 en organisk omsætningsvækst på omkring 8-9 pct. i faste valutakurser og en salgsvækst på 13-14 pct. i danske kroner. EBIT-marginen før særlige poster ventes at lande på 34 pct. i både danske kroner og lokal valuta.
GENMAB (Q2)
Genmab venter i 2015 en omsætning på 650-725 mio. kr., driftsomkostninger på 600-650 mio. kr. og et driftsoverskud på 200-275 mio. kr. Likviditeten ved årets udgang ventes at udgøre mellem 2,6 og 2,7 mia. kr.
KBHL (Q2)
Københavns Lufthavne venter i 2015 et resultat før skat på 1300-1400 mio. kr. samt et driftsresultat før særlige poster over 2014-niveau.
NORDJYSKE BANK (Q2)
Nordjyske Bank venter i 2015 en basisindtjening før kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og betalinger til indskydergarantifonden i intervallet 330-380 mio. kr.
PANDORA (Q2)
Smykkeselskabet Pandora forventer en omsætning på mere end 15 mia. kr. og en EBITDA-margin på ca. 37 pct. i 2015
SOLAR (Q2)
Solar venter i 2015 en omsætning omkring 10-10,3 mia. kr for fortsættende aktiviteter, mens driftsresultatet (EBITA) ventes at lande på omkring 200-250 mio. kr.
ONSDAG DEN 12 AUGUST
======================
G4S (Q2)
Den dansk-britiske sikkerhedskoncern G4S venter i 2015 at levere "vedvarende og profitabel vækst".
GRØNLANDSBANKEN (Q2)
Grønlandsbanken venter i 2015 et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet kr. 125 – 145 mio. kr.
LOLLANDS BANK (Q2)
Lollands Bank venter i 2015 en basisindtjening i niveauet 55-60 mio. kr.
NORDEN (Q2)
D/S Norden venter i 2015 et EBIT på 50-90 mio. dollar.
PRIME OFFICE (Q2)
Prime Office venter i 2015 et resultat af primær drift mellem 15 og 17 mio. kr.
RIAS (Q3)
Rias venter i 2014/15 et resultatniveau i intervallet 8-11 mio. kr. før skat
SPAR NORD (Q2)
Spar Nord venter for 2015 en basisindtjening i niveauet 1,5 mia. kr., mens nedskrivningerne ventes at ligge på et højt niveau som i 2014.
TORM (Q2)
Torm venter i 2015 et driftsresultat (EBITDA) på 170-210 mio. dollar og et overskud før skat på 100-140 mio. dollar.
TORSDAG DEN 13 AUGUST
======================
ASGAARD (Q3)
Asgaard Group - det forhenværende Realia - venter i 2015 et resultat før skat og værdireguleringer i størrelsesordenen 0 til minus 5 mio. kr.
BANG & OLUFSEN (Q4)
Bang & Olufsen forventer i 2014/15 en negativ EBIT-margin. Omsætningen ses stige med en høj encifret pct.sats fra 2864 mio. kr. i 2013/14.
GN (Q2)
GN Store Nord venter i 2015 en organisk omsætningsvækst på "mere end" 8 pct. samt et driftsresultat (EBITA) på "mere end" 1480 mio. kr. Resultatet før skat ventes i indeværende regnskabsår at ramme "mere end" 1320 mio. kr.
LAND & LEISURE (Q3)
Land & Leisure forventer i 2014/15 en omsætning på 280-300 mio. kr. samt et driftsresultat (EBIT) på 30-40 mio. kr. Resultatet før skat ventes ligeledes at lande på 30-40 mio. kr.
MÆRSK (Q2)
A.P. Møller - Mærsk Gruppen venter i 2015 et underliggende resultat på omkring 4,1 mia. dollar ikke-medregnet Danske Bank.
SCHOUW (Q2)
Schouw & Co venter i 2015 en omsætning påca. 12,5 mia. kr. og et driftsresultat, EBIT, i intervallet 630-720 mio. kr.
SKJERN BANK (Q2)
Basisresultat for 2015 opgjort som resultat før skat, kursreguleringer og nedskrivninger ventes i intervallet 115-125 mio. kr.
FREDAG DEN 14 AUGUST
======================
BRD. KLEE (Q3)
Brd. Klee venter for regnskabsåret 2014/15 et lavere resultat end i 2013/14.
DJURSLANDS BANK (Q2)
Djurslands Bank venter i 2015 et basisresultat (før nedskrivninger, kursreguleringer
og skat) - i den øvre ende af intervallet 75 til 90 mio. kr.
WILLIAM DEMANT (Q2)
William Demant venter i 2015 et driftsresultat (EBIT) på 1,7-2,0 mia. kr.
LØRDAG DEN 15 AUGUST
======================
TIVOLI (Q2)
Tivoli venter i 2015 en omsætning lidt højere end i 2014, omkring 900 mio. kr., og et overskud før skat i niveauet 50-60 mio. kr.
MANDAG DEN 17 AUGUST
======================
JUTLANDER BANK (Q2)
Jutlander Bank venter i 2015 en primær indtjening på 275-300 mio. kr.
UNIBREW (Q2)
Royal Unibrew venter i 2015 en omsætning på 5900-6100 mio. kr. samt et driftsresultat (EBITDA) på 1100-1200 mio. Driftsresultatet (EBIT) ventes at blive 790-890 mio. kr.
Tags: ❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›