Selskabsmeddelelse 08/2020

Udgivet den 29-08-2020  |  kl. 04:56  |  

29. august, 2020

NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse: 08/2020


Offentliggjort via NASDAQ OMX den 29. august, 2020


Halvårsrapport - 1. halvår 2020


Resumé
Sammenligningstallene for 1. halvår 2019 er angivet i parentes.

De meget højre Time Charter Equivalent ("TCE") - rater, som resultat af den kortvarige stigning i efterspørgslen efter tonnage forårsaget af COVID-19 pandemien og oliepriskrigen som startede i 1. kvartal 2020, påvirkede koncernens indtjening positivt i 1. halvår 2020. Som følge heraf var den gennemsnitlige daglige TCE-rate, som indtjent af de fem skibe, i første halvår 2020 omkring 20% og 83% højere end den gennemsnitlige TCE-rate indtjent i henholdsvis 4. kvartal 2019 og 1. halvår 2019.

For halvåret, der endte den 30. juni 2020, realiserede koncernen et positivt resultat efter skat på USD 5,7 millioner (sammenlignet med et tab efter skat på USD 1,3 millioner) primært grundet forbedret TCE-indtjening.

På trods af salget af Nordic Ruth i juli 2019, steg TCE-indtjeningen med 59,8% til USD 19,4 millioner (USD 12,2 millioner) i 1. halvår 2020 grundet højere TCE-indtjening fra skibene i de to pools sammenlignet med den samme periode sidste år.

Skibenes driftsudgifter i 1. halvår 2020 faldt til USD 5,7 millioner (USD 7,1 millioner), primært grundet salget af Nordic Ruth i juli 2019.

EBITDA steg markant til USD 13,0 millioner (USD 4,3 millioner) som følge af den stigende TCE- indtjening i 1. halvår 2020. Eksterne omkostninger steg marginalt med USD 0,1 millioner til USD 0,7 millioner (USD 0,6 million).

I tråd med ledelsens strategi om at sikre den langsigtede finansiering gennem reforhandling af koncernens lånefaciliteter, blev to co-brokers udpeget i maj 2020 for officielt at teste købsinteressen for et af selskabets skibe, Nordic Hanne, en handysize tanker. Afledt heraf har selskabet foretaget en nedskrivning på USD 2,0 millioner i 1. halvår 2020 i forbindelse med reklassificeringen af Nordic Hanne, som Aktiv bestemt for salg. Det bemærkes at den anslåede salgsværdi af Nordic Hanne er forbundet med betydelig usikkerhed. Herudover er der ikke foretaget yderligere nedskrivninger eller tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger på skibene i 1. halvår 2020.

Efter afskrivninger, nedskrivninger, renteudgifter og andre finansielle udgifter, genererede koncernen et resultat efter skat på USD 5,7 millioner i 1. halvår 2020 (et tab på USD 1,3 millioner).

I perioden 31. december 2019 til 30. juni 2020, steg egenkapitalen fra USD 7,9 millioner til USD 13,6 millioner, som resultat af det akkumulerede resultat i perioden. Som følge heraf steg solvensgraden fra 8.1% til 15.0%.

Som et led i den restrukturering, der blev aftalt med koncernens långivere i 4. kvartal 2018, blev de finansielle lånebetingelser så som (i) Minimum Value (skibenes markedsværdi i procent af det udestående lån) og (ii) krav til minimum egenkapital fjernet, medens minimumslikviditetskravet blev reduceret. Disse modificerede lånebetingelser er gældende til og med 30. september 2020. Herudover er de kvartalsvise afdrag på koncernens lån fra december 2018 til og med september 2020 udskudt til december 2020, hvor hele koncernens eksterne bankgæld forfalder. Selskabet er sammen med sin majoritetsaktionær i drøftelser med de långivende banker for at sikre længerevarende finansiering for koncernen. Det er ledelsens forventning, at långiverne vil finansiere selskabet i en periode udover 31. december 2020.

Koncernen er ligeledes underlagt en kvartalsvis "cash sweep mekanisme" i henhold til hvilken, koncernen - efter betaling af renter og afdrag i henhold til låneaftalen - skal afdrage likvide beholdninger, der overstiger USD 6,0 millioner, på lånefaciliteten. I første halvår blev denne "cash sweep mekanisme" aktiveret den 31. marts 2020 og den 30. juni 2020, og i alt blev USD 11,1 millioner overskydende likviditet afdraget på lånefaciliteten (USD nul "cash sweep" for 1. halvår 2019).

For 1. halvår 2020 udgjorde pengestrømme fra driften USD 11,9 millioner (USD 0,2 millioner) genereret af indtjeningen i de tre pools.

Den 30. juni 2020 udgjorde likvide beholdninger USD 6,2 millioner (USD 8,8 millioner inklusive beløb holdt på særlige dokningskonti).

Forventningerne til 2020 er uforandrede i forhold til forventningerne som udmeldt med Selskabsmeddelelse 07/2020 den 26. august 2020.

Selskabet forfølger fortsat relevante investerings- og konsolideringsmuligheder med henblik på en styrkelse af selskabets aktiviteter.


For yderligere information venligst kontakt:

Knud Pontoppidan, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 3929 1000

Vedhæftet fil

NSH H1 2020 Financial announcement

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk