SELSKABSMEDDELELSE NR. 02-2020

Udgivet den 31-03-2020  |  kl. 11:04  |  

 

NASDAQ Copenhagen A/S
                     

                Svendborg, den 31. marts 2020

SELSKABSMEDDELELSE NR. 02-2020

 

 

Årsregnskabsmeddelelse, Scandinavian Brake Systems A/S (resumé)

Bestyrelsen indstiller årsrapporten for 2019 til godkendelse på selskabets ordinære generalforsamling, der var planlagt til afholdelse den 28. april 2020, men som under hensyntagen til den verserende COVID-19 situation er udskudt til et senere tidspunkt.

SBS GROUPS RESULTATER I 2019
SBS Group har skabt en solid platform for SBS Automotive, og denne platform sikrede, at divisionen klarede sig fornuftigt i meget vanskelige markeder i 2019. SBS Friction havde god vækst i sin globale niche i 2019 og står godt rustet til at fortsætte væksten i både det frie eftermarked og OEM-markedet.   

Omsætning 
Koncernens omsætning faldt 3% i forhold til 2018 til DKK 664 mio. Omsætningen blev dermed i den høje ende af det senest udmeldte forventningsinterval på DKK 650-670 mio. (jf. selskabsmeddelelse nr. 07-2019). 

SBS Frictions omsætning steg 6% efter fremgang i både eftermarkedet og OEM-markedet. SBS Automotives omsætning faldt 5% drevet af prispres og mixændringer, mens volumenerne stort set var intakte.  

Driftsindtjening
Driftsresultatet før af- og nedskrivninger og særlige poster (EBITDA recurring) blev med DKK 63 mio. uændret i forhold til 2018. IFRS 16 påvirkede EBITDA positivt med DKK 7 mio. i 2019. 

Driftsresultatet blev dermed lidt over det senest udmeldte forventningsinterval på DKK 55-60 mio.

SBS Frictions indtjening blev bedre end ventet, og divisionen opnåede sit hidtil bedste driftsresultat på DKK 29 mio. SBS Automotives indtjening blev med DKK 41 mio. som forventet i markeder, der var præget af fortsat transformation, konsolidering og prispres.   

SBS AUTOMOTIVE
Fornuftig driftsindtjening i lyset af udfordrende markedsforhold. 

Vellykket justering af afsætningsstrategi på hovedmarkeder Partnerskaber med de største distributører, grossister og E-commerce platformeKundesegmentering med differentierede løsninger og kvalitetYderligere effektiviseringer af supply chain og sourcing platform Sortiment udvidet i bredden og dybden - herunder et pantfrit koncept på bremsecalipreGeografisk ekspansion i Europa og Mellemøsten 

SBS FRICTION
Rekordresultat drevet af vækst i både eftermarkedet og OEM-markedet.

Fremgang i alle salgsregioner Position som absolut markedsleder i Europa udbyggetKvalitetsgodkendelser fra førende, internationale OEM-partnereGodt på vej ind i OEM-markedet med betydelig pipeline af projekter Introduktion af verdens mest miljøvenlige bremsebelægning i 2020 Fortsatte automatiseringer af produktion

             
Kapitalforhold
Finansieringsaftalen med koncernens banker blev i juni 2019 forlænget med yderligere 2 år og dækker nu det forventede finansieringsbehov frem til april 2022. 

Egenkapitalen var DKK -145 mio. ved årets udgang mod DKK -150 mio. ultimo 2018.

Den nettorentebærende gæld steg til DKK 512 mio. Stigningen skyldes dels indførelsen af IFRS 16 (en ny regnskabsstandard for leasing), dels midlertidig øget kapitalbinding i lagre af let omsættelige færdigvarer. Lagrene ventes afviklet i 2020.

FORVENTNINGER TIL 2020
SBS Group har fået en god start på 2020. Resultaterne i de første 2 måneder var helt som forventet, og udviklingen ser for nærværende ud til at være fortsat i marts med stabil produktion, levering og drift samt en tilfredsstillende ordrebeholdning.

Som følge af det globale udbrud af coronavirus er omsætning og indtjening for perioden marts til december 2020 imidlertid forbundet med stor usikkerhed. De indførte restriktioner på markederne bevirker, at SBS ikke i dag kan kvantificere resultatmæssige konsekvenser af coronavirussen. Men så snart leverandørernes og kundernes respons på virussen kan kvantificeres, vil SBS Group fremlægge sine forventninger til 2020. 

Dette resumé er et uddrag af Scandinavian Brake Systems A/S' årsrapport 2019 og kan ikke erstatte denne.

Bilag: Årsrapport 2019

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Mads Bonde, tlf.(+45) 63 21 15 15, mail: mb@sbs.dk      

 

Vedhæftede filer

02-2020 Årsregnskabsmeddelelse SBS Årsrapport 2019

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk