Selskabsmeddelelse nr. 10 / 2017

Udgivet den 23-11-2017  |  kl. 08:45  |  

København, 2017-11-23 09:45 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

NewCap Holding A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 3. kvartal 2017.

Koncernen offentliggør ikke finansiel information som en del af periodemeddelelser.

Udviklingen i koncernens aktiviteter

Det har været et travlt 3. kvartal, hvor der er arbejdet hårdt på, at implementere den opdaterede strategi 2017-2019 og bygge grundlaget, for den fremtidige positionering på markedet i Sverige for kapitalforvaltning og forsikringsformidling.

Som oplyst i halvårsregnskabet for 1. halvår 2017 levede halvårsresultatet ikke op til bestyrelsens forventninger. Ledelsen har derfor med udgangspunkt i den fastlagte strategi fokuseret på at skabe betydelige forbedringer i koncernens fremtidige driftsindtjening. Med den offentliggjorte restruktureringsplan er der igangsat en række tiltag, der forventes at medføre driftsforbedringer i 2018 på DKK 30 - 35 mio. sammenholdt med 2017.

Udviklingen i koncernens driftsindtjening i 3. kvartal 2017 ligger inden for rammerne af de udmeldte forventninger, der hermed fastholdes.

Transparens sætter agendaen

Monyx har løbende gennem året gennemført en række tilpasninger af afgiftsstrukturer og produktudbud for dels, at fremstå mere konkurrencedygtige overfor kunder og dels for at sikre transparens overfor omverdenen, herunder forsikringsselskaber, kunder og medier.

Vi arbejder løbende på at udvide og udvikle produktpaletten, herunder den tilknyttede rådgivning og service, og sikre at kundeoplevelsen er værdiskabende for vore kunder, og tilpasset de regulatoriske rammebetingelser, herunder MIFID2 og IDD direktivet for forsikringsrådgivning.

Restrukturering af de svenske forretningsaktiviteter med henblik på at effektivisere og skabe en stærk distribution under Hjerta brandet

Bestyrelsen har ved selskabsmeddelelse nr. 9 / 2017 af 16. oktober 2017 offentliggjort den igangsatte plan, om restrukturering af de svenske forretningsaktiviteter med henblik på, at effektivisere og skabe en stærk distribution under Hjerta Brandet. Den igangsatte plan er baseret på:

  • Udvikling af Hjerta som en samlet aktør indenfor forsikringsformidling, rådgivning og opsparing
  • Ny organisationsstruktur, for at sikre den bedst mulige leveranceorganisation
  • iZave nedlægges som selvstændig forretningsenhed og integreres i koncernens øvrige forretningsområder

De igangsatte tiltag skaber en mere enkel forretningsstruktur, der konkurrencedygtigt og bedst muligt møder kunderne og udfordringerne i et marked under konstant udvikling og forandring. Der er hermed igangsat en proces, der samler alle aktiviteter i en overordnet forretningsmodel med et tydeligt brand og under en organisation.

Koncernens rådgivnings- og forsikringsformidlingsaktiviteter samles nu, og vi kan i samarbejde med tilknyttede forsikringsmæglere videreudvikle og positionere Hjerta brandet som en førende integreret aktør på det svenske marked.

Nedlægning af iZave som selvstændig forretningsenhed

Ledelsen har i fortsættelse af offentliggørelse af nedlægningen af iZave som selvstændig forretningsenhed iværksat de planlagte tiltag, der bl.a. omfatter:

  • Alle kundeaftaler overdrages til det af Monyx AB 100% ejede datterselskab Factor Insurance Brokers AB, der også i dag driver forsikringsmæglervirksomhed
  • Der etableres en franchisestruktur, hvor den fremadrettede kundehåndtering vil foregå i særskilte selskaber, hvor iZaves nuværende rådgivere tilbydes medejerskab som franchisetagere, og hvor der indgås en franchiseaftale om den fortsatte virksomhed. De nyetablerede selskaber vil på forsikringsområdet være tilknyttet Factor Insurance Brokers AB og på opsparings- og værdipapirområdet være tilknyttet Hjertas tilbud
  • En række funktioner og aktiviteter i iZave nedlægges eller bortfalder

Reorganiseringen medfører, at en del af iZaves nuværende indtægter og omkostninger overføres til franchiseselskaber, der fremover ikke vil blive konsolideret i NewCaps koncernregnskab, men indregnes som resultatandel af associerede virksomheder. Den fremadrettede aftalemæssige ret til kunder og kundernes kapital under forvaltning, vil fortsat være en del af koncernens virksomhed og værdiskabelse.

Der er nu indgået aftaler med hovedparten af de omfattede rådgivere om indtræden som franchisetagere med virkning fra januar 2018, og ledelsen forventer at den nye franchisestruktur vil være i drift fra januar 2018.

Der er endvidere igangsat en række af de forventede tiltag om nedlægning af funktioner og aktiviteter, der forventes endeligt gennemført i 1. kvartal 2018, hvorved bl.a. 40-50 stillinger bortfalder.

Gennemførelse af nedlægningen af iZave, og herunder de anførte nedlægninger og bortfald af funktioner og aktiviteter, vil få væsentlig indvirkning på den fremtidig indtjening af de erhvervede aktiviteter. Der forventes allerede for 2018 en betydelig forbedring af driftsindtjeningen på ca. DKK 30 - 35 mio. sammenlignet med 2017.

Indvirkning på udmeldte forventninger for 2017 og koncernens finansielle mål

Den iværksatte plan og tiltag heri er en væsentlig del af koncernens fremtidige vækstfundament, som er grundlaget for koncernens strategi 2017 - 2019. Bestyrelsens har her i fokus på at realisere de omkostningsreduktioner og effektiviseringer, der ligger til grund for de satte mål om en lavere omkostningsprocent frem mod 2020.

Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 9 / 2017 af 16. oktober 2017 forventes nedlægningen af iZave og herunder afvikling af en række funktioner at medføre en række engangsomkostninger til afvikling, herunder fratrædelse af personale, i alt ca. DKK 10 - 16 mio., afhængig af i hvilket tempo den faktiske afvikling kan gennemføres.

Effekten af de anførte engangsomkostninger er indregnet i de tidligere udmeldte forventninger om et samlet driftsresultat på DKK -16 - 0 mio., der fastholdes.

De planlagte ændringer omkring iZave forventes allerede for 2018 at medføre en betydelig positiv effekt på den fremtidige driftsindtjening og dermed også på den fastlagte strategi om, at nå det fastsatte finansielle mål for 2020 om et driftsresultat på + DKK 75 mio.

 

Med venlig hilsen

 

NewCap Holding A/S

For yderligere information kontakt venligst:

Peter Steen Christensen

Telefon: +45 2370 5885

Email: info@newcap.dk

 

Vedhæftede filer:

Selskabsmeddelelse nr 10 2017.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:00 Luksusvaregigant kæmper med at vokse: Leverer kun akkurat fremgang i første kvartal
17:52 Europa/lukning: Høje renter og mellemøstlig uro lagde pres på aktierne
17:03 Tirsdagens aktier: Amerikansk overhæng pressede C25 - Topdanmark steg efter regnskab
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk optimisme og IMF-prognose sendte renterne op
16:36 ECB's Lagarde: Rentenedsættelse nærmer sig hvis vi undgår udefrakommende chok
15:41 USA/åbning: Unitedhealth trækker Dow Jones op efter regnskab
15:22 Den amerikanske centralbanks næstformand spår renterne vil presse inflationen ned
14:48 Genmab-partners salg af Darzalex slår akkurat forventningerne
14:14 USA/tendens: Små plusser i vente efter stort udsalg fra geopolitisk uro
13:56 Morgan Stanley følger trop: Indtægterne slår forventningerne
12:59 Europa/aktier: Geopolitisk uro slår bunden ud af Stoxx 600 - Ericsson går fri
12:48 Valuta: Dollar flirter med stærkeste niveau mod euro længe fra stigende renter
12:42 Genmab-partners salg af Darzalex slår akkurat forventningerne
12:41 Saxo Bank vil angiveligt undersøge strategiske muligheder - herunder frasalg
11:29 Obligationer/middag: Stærkt tysk tillidsindeks sender renterne op
11:18 Aktier/middag: Ny usikkerhed sender C25 dybt i rødt - Topdanmark går frem efter regnskab
11:14 Greenmobilitys fik overskud på bundlinjen på hjemmemarkedet i marts
11:09 Karen Frøsig hentes ind i bestyrelsen hos Ecco
10:20 Topdanmark OVERBLIK Q1: Langt stærkere end ventet start på året
10:15 Ericsson på himmelfart efter stærkere end ventet indtjeningsevne