Siemens Gamesa får 20-årig australsk service- og driftsaftale

Udgivet den 24-04-2020  |  kl. 10:28  |  
Vestas - vindmøller på havet_1

Siemens Gamesa, der er en konkurrent til danske Vestas, har fået en 20-årig service- og driftskontrakt til en Senvion-vindpark i Australien på 135 megawatt (MW).

For at kunne servicere de australske vindparker bedre investerer selskabet samtidig i et lager af Senvion-reservedele, som skal optimere tidsforbruget på serviceprojekterne.

- Ved at udnytte vores tiårige ekspertise med at service vindmøller fra andre producenter og vores nylige køb af Senvions europæiske serviceforretning og de intellektuelle ejendom er Siemens Gaemsa unikt positioneret til at service kunder på alle markeder, siger Joris Mazille, der er chef for APAC-området hos det spansk-tyske selskab, i en meddelelse.

Det spansk-tyske selskab gennemført i januar købet af dele af tyske Senvion, der har været hårdt ramt af den skærpede konkurrencesituation i markedet.

Blandt andet den europæiske serviceforretning på 8,9 gigawatt (GW) og de intellektuelle rettigheder blev købt for samlet 200 mio. euro - svarende til 1,5 mia. kr.

Det spansk-tyske selskab har en global serviceportefølje på tæt på 72 gigawatt (GW) og har opført landmøller med en kapacitet på mere end 8,4 GW i APAC-området.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder