Siemens Gamesa sendes op efter betinget havvindordre i USA

Udgivet den 19-07-2019  |  kl. 11:31  |  
Arkiv: Foto

Den tysk-spanske vindmølleproducent Siemens Gamesa har medvind på børsen på ugens sidste handelsdag, efter at selskabet torsdag aften efter børslukketid meddelte, at det sandsynligvis løber med en stor ordre på havvindmøller i USA.

Selskabet, der konkurrerer med Vestas inden for landvind og MHI Vestas inden for havvind, har nemlig indgået en betinget aftale om at levere havvindmøller med en samlet kapacitet på 1,71 gigawatt (GW) til den danske energikoncern Ørsteds kommende havvindmølleparker i landet.

Ørsted afslørede allerede den betingede ordre tidligere på aftenen torsdag i en meddelelse til fondsbørsen. Her oplyste energikoncernen også, at den sammen med selskabets amerikanske partner Eversource er blevet udvalgt som den foretrukne tilbudsgiver på en havvindmøllepark med en kapacitet på 880 megawatt (MW) i den amerikanske stat New York.

Siemens Gamesa bekræftede også den betingede aftale. Ordren omfatter levering og installation af vindmølleproducentens SG 8.0-167 DD-havvindmølle. Det vil sige, at møllerne hver især har en kapacitet på 8 MW.

Aktien stiger fredag formiddag 4,2 pct. på børsen i Madrid til 15,37 euro.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder