SIG IVÆRKSÆTTER TILBAGEKØB AF EGNE AKTIER

Udgivet den 17-05-2024  |  kl. 16:00  |  

Selskabet meddelte i selskabsmeddelelse (22/2024), at man i perioden 1/1-2024 - 30/4-2024 har leveret et resultat efter skat på DKK 8.1 mio. og selskabets egenkapital ultimo april 2024 var DKK 189.8 mio. svarende til en indre værdi pr. aktie på 4.06 (Udvandet indre værdi pr aktie på 4.06).

Bestyrelsen har i forlængelse af offentliggørelsen af disse meddelelser, besluttet at iværksætte et aktietilbagekøb for perioden mandag d. 20 maj - fredag d. 14 juni 2024 for maksimalt DKK 5 mio.

SIG ejer pr. dags dato efter den nylig annullering af egne aktier (Se selskabsmeddelelse 23/2024) 338.204 egne aktier svarende til 0,72 % af selskabets aktiekapital. Det samlede antal aktier i virksomheden er i alt  47.022.205 aktier, inklusive egne aktier.

Grundlag for aktietilbagekøbet:
På selskabets ordinære generalforsamling den 12. april 2024 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier. Bemyndigelsen har følgende ordlyd:

"Generalforsamlingen har den 12. april 2024 bemyndiget selskabets bestyrelse til at lade selskabet erhverve egne aktier under iagttagelse af selskabslovens § 198. Der kan maksimalt erhverves egne aktier for en samlet nominel værdi svarende til 25% af selskabets til enhver tid værende aktiekapital. Vederlaget i forbindelse med køb af egne aktier må ikke være under kurs pari og må højst svare til den senest noterede handelskurs for selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen på tidspunktet for erhvervelsen. Bemyndigelsen til at tilbagekøbe egne aktier er gældende frem til og med den 12. april 2029."

Med iværksættelsen af aktietilbagekøbet vil bestyrelsen benytte bemyndigelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier. De tilbagekøbte aktier kan anvendes til afdækning af selskabets warrantprogram af 1. maj 2023 (Jf. selskabsmeddelelse 13/2023), annulleres eller sælges til 3 part.

Beslutning herom vil bestyrelsen efterfølgende vurdere ift. hvad som skaber højst mulig værdi for aktionærerne på det givne tidspunkt.

Beskrivelse af aktietilbagekøbet:
Aktietilbagekøbet løber i perioden fra mandag d. 20. maj 2024 kl. 09.00 til og med fredag d. 14 juni 2024 klokken 17:00 (dansk tid).

Selskabet vil meddele om ugens samlede resultat af aktietilbagekøb med offentliggørelse af alle handler hver efterfølgende mandag kl. 08.00 indeholdende, antal købte aktier/kurs, restbeløb i rammen samt hvor stort et ejerskab man besidder af selskabets aktiekapital.  

Selskabet kan vælge at stoppe aktietilbagekøbsprogrammet når som helst, enten fordi den maksimale ramme er forbrugt eller hvis der indtræffer væsentlige kurspåvirkende hændelser inden periodens udløb d. 14 juni 2024.

SIG har valgt ikke at anvende Safe Harbour reglerne i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet. SIG har i stedet valgt at købe aktier direkte i markedet, men struktureret på en måde, så Safe Harbour principperne bedst muligt efterleves. SIG vil i aktietilbagekøbet fravige den traditionelle Safe Habour regel om maksimalt at erhverve 25% af dagsomsætningen henset til aktiens lave likviditet.

Kontakt:
Evt. spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til CEO Michael Hove på 28126609 eller mail mh@sca-inv-group.dk

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse 24_2024_SIG_Aktietilbagekøb maj_juni 2024

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel