Simcorp: Schweizisk peerselskab ramt af svagt salg

Udgivet den 16-10-2020  |  kl. 17:26  |  
Arkiv: Foto

Temenos falder til det laveste i niveau i et halvt år, efter at den schweiziske softwarekoncern, der ligesom danske Simcorp leverer software til banker og finansinstitutioner, har leveret en skuffende salgsudvikling i tredje kvartal.

Det skriver Bloomberg News efter regnskabet, der blev præsenteret torsdag eftermiddag.

Salget (ikke-IFRS) faldt med 6,8 pct. i tredje kvartal til 213,5 mio. dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News ventede 229,1 mio. dollar.

Driftsindtjeningen (ikke-IFRS) faldt i kvartalet med 8 pct. til 83,5 mio. dollar.

Finanshuset Morgan Stanley, der har den negative anbefaling "undervægt" på aktien, ser regnskabet som en stor skuffelse.

- Selskabet bebrejder svagheden på et skifte til software-as-a-service-modellen (SaaS), men forvent, at investorerne vil have mere klarhed om dette, idet SaaS-indtægterne ikke er accelereret, skriver analytiker Adam Wood.

Finanshuset Baader er på samme bølgelængde som kollegaerne hos Morgan Stanley, idet regnskabet kaldes for et "Armageddon kvartal" for de positive investorer.

Baader fremhæver også, at de svage resultater antyder, at den relative driftsmæssige underpræstation fra første halvår - sammenlignet med andre softwareselskaber - er fortsat.

Temenos falder fredag med 2,9 pct. til 112,60 schweizerfranc, hvilket er det laveste niveau i et halvt år.

Til sammenligning er danske Simcorp fredag lukket med en stigning på 2,2 pct. i rekordniveauet 875 kr.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder