Simcorps FY: Øger udbyttet efter vækst på både top og bund i 2017

Udgivet den 20-02-2018  |  kl. 08:51  |  
Arkiv: Foto

Mere salg til eksisterende kunder og mere konsulentarbejde via forretningsområdet "Professional services" driver væksten i softwareselskabet Simcorp både i fjerde kvartal 2017 samt hele året.

Samlet steg Simcorps omsætning i kvartalet til 114,2 mio. euro mod 101,6 mio. euro i kvartalet 2016. For hele året landede omsætningen på 343,4 mio. euro mod 295,9 mio. euro i 2016.

Det fremgår af selskabets regnskab for det sidste kvartal i 2017, der er offentliggjort tirsdag morgen.

- 2017 var endnu et godt år for Simcorp. Vi leverede igen på vores Vision 2020-mål med en toplinjevækst på mere end 10 pct. årligt, siger Klaus Holse, der er administrerende direktør i Simcorp, i regnskabet.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) steg i fjerde kvartal med 15,6 mio. euro til 45,9 mio. euro i forhold til perioden forrige år, mens bundlinjen før skat steg til et overskud på 45,6 mio. euro fra 29,8 mio. euro i 2016.

- På trods af en negativ indvirkning på ændringen i mixet i omsætningen, hvor indtægterne fra "Professional services" har lavere margin end licensindtægter, var EBIT-marginen inden for de givne retningslinjer, lyder det fra direktøren.

Simcorp vil nu skrue op for udbyttet til selskabets aktionærer. Selskabet sigter nu efter udbyttebetalinger på mindst 50 pct. af af det ordinære resultat efter betalt skat mod tidligere mindst 40 pct. For 2017 kommer udbyttet til at lande på 6,50 kr. per aktie mod 6,25 kr. for 2016.

FORTSAT VÆKST VENTES

I år venter softwareselskabet en vækst i omsætningen på 10-15 pct. og en overskudsgrad (EBIT-margin) på 24,5 til 27,5 pct. - begge målt i lokal valuta.

Målt i kroner vil omsætningsvæksten blive omtrent 3 pct.point lavere og EBIT-marginen cirka 0,5 pct.point lavere på grund af ugunstige valutakursudviklinger, oplyser Simcorp.

BESTYRELSEN VOKSER

Simcorp har planer om at udvide bestyrelsen, og lægger op til at Trygs topchef, Morten Hübbe, får en plads ved bestyrelsesbordet.

Først og fremmest skal antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer øges til "fire til otte" mod de nuværende "tre til seks".

- Denne ændring vil sikre, at vi har et tilpas antal væsentlige kandidater til revisions- og nomineringsudvalgene og sikre et solidt grundlag for vellykket udskiftning i bestyrelsen, lyder begrundelsen.

Den ændring skal aktionærerne stemme om på generalforsamlingen i marts, og ved samme lejlighed er planen, at Joan Binstock erstatter Patricia McDonald, som stopper i bestyrelsen.

Joan Binstock er tidligere finans- og driftsdirektør hos investeringsfirmaet Lord, Abbett & Co. og har i alt mere end 30 års erfaring fra den finansielle sektor.

Hvis den udvidede bestyrelse godkendes af ejerne, vil Simcorp derefter invitere Tryg-chef Morten Hübbe ind som det syvende medlem med effekt fra en ekstraordinær generalforsamling i maj.

- Morten kommer med topledelseserfaring fra en børsnoteret dansk virksomhed, da han i øjeblikket er administrerende direktør i Tryg, et af de største forsikringsselskaber i Norden, og derfor har gode evner inden for at arbejde med nøglepartnere såsom investorer og myndigheder, skriver Simcorp-formand Jesper Brandgaard i regnskabet.

Tabel for årsregnskabet af 2017:

Mio. euro FY 2017 FY 2016
Omsætning 343,4 295,9
EBIT 88,9 68,2
Resultat før skat 87,7 61,6
Nettoresultat 66,5 51,0
Udbytte per aktie/kr. 6,50 6,25

Simcorps forventninger til 2018:

Pct. Ved Q4 2017
Omsætningsvækst (i lokal valuta) 10-15
Overskudsgrad (i lokal valuta) 24,5-27,5

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
17:57:01

 
0,02%
 
16:50:02

 
0,00%
 
17:57:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder