Slip for istandsættelse: 10 nybyggede huse på budget

Udgivet den 24-11-2018  |  kl. 06:00  |  

Villaen i Hesselparken 112 i Grenaa er udbudt til 1.850.000 kr. Foto: EDC

Det kan være en hård proces at flytte. De praktiske udfordringer står nærmest i kø, for hvor skal du bo, hvordan får du råd, og kan du overskue overlap med to boliger, renovering og et dagligdagsliv, der skal fungere sideløbende? Dertil kommer flyttekaos, afsked med det gamle sted og tilpasning i de nye rammer.

En løsning, der mindsker antallet af udfordringer, er at rykke ind i et spritnyt hus, hvor du og familien vitterligt ikke skal overveje meget andet end, hvornår flyttebilen skal ankomme.

En søgning på Boligsiden.dk viser, at der lige nu er over 500 villaer med byggeår i 2018, og når man skeler til prisen, er der boliger til både den tunge og den lidt lettere pengepung.

Priserne varierer fra 1,3 millioner kroner for 109 kvadratmeter hus i Væggerløse til 318 kvadratmeter liebhaveri i Skagen. Her appellerer prisen til en noget mindre køberskare, idet herligheden er udbudt til 17,5 millioner kroner. Uanset prisen er der dog mange fordele ved nybyggeri.

"Der er naturligvis den åbenlyse gevinst ved ikke at skulle bruge kræfter på at renovere. Men købet af et nyt hus er også en rentabel løsning i andre henseender. Nye boliger har ofte et godt energimærke, der gør, at du sparer betragteligt på varmeregningen, og så er der et minimum af vedligehold de første mange år. Det giver noget luft i den daglige økonomi, som er værd at tage med i det samlede billede af udgifterne ved et boligskifte," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

"Derimod kan et ældre hus blive langt dyrere, end hvad prisen antyder, da der løbende vil opstå større eller mindre skader i og eller udenpå bygningen. Til gengæld er det svært at få gammel sjæl og charme i et nyt hus, som er det, mange falder for ved en bolig. Så overvej, hvad der betyder noget for dig og din familie, når I forestiller jer, hvordan det ideelle hjem ser ud," supplerer hun.

Er du på jagt efter et nybygget hus, men på et stramt budget? Herunder kan du se en række nybyggede villaer rundt omkring i landet - alle med udbudspriser på under to millioner kroner.

10 nybyggede huse på budget

Alle husene på listen herunder er noteret med byggeår i 2018. Det betyder, at de enten er opført, eller vil blive opført, i år.

Skudehandlervej 2, Thorupstrand, 9690 Fjerritslev

Kontantpris: 1.450.000 kr.
Areal: 83 m²
Vær.: 3
M²-pris: 17.470 kr.
Se bolig

Søager 19E, 7100 Vejle

Kontantpris: 1.725.000 kr.
Areal: 102 m²
Vær.: 4
M²-pris: 16.912 kr.
Se bolig

Bilgårdsvej 17B, 9382 Tylstrup

Kontantpris: 1.745.000 kr.
Areal: 114 m²
Vær.: 4
M²-pris: 15.307 kr.
Se bolig

Åvænget 4, 4400 Kalundborg

Kontantpris: 1.795.000 kr.
Areal: 110 m²
Vær.: 4
M²-pris: 16.318 kr.
Se bolig

Hesselparken 112, 8500 Grenaa

Kontantpris: 1.850.000 kr.
Areal: 106 m²
Vær.: 4
M²-pris: 17.453 kr.
Se bolig

Vejsgårdtoften 3, 4241 Vemmelev

Kontantpris: 1.850.000 kr.
Areal: 113 m²
Vær.: 4
M²-pris: 16.372 kr.
Se bolig

Kløvermarken 39, Tvingstrup, 8700 Horsens

Kontantpris: 1.878.000 kr.
Areal: 113 m²
Vær.: 3
M²-pris: 16.619 kr.
Se bolig

Kirstinelunden 1, Sattrup, 8752 Østbirk

Kontantpris: 1.888.000 kr.
Areal: 138 m²
Vær.: 4
M²-pris: 13.681 kr.
Se bolig

Skoleparken 12, st. stor, 9480 Løkken

Kontantpris: 1.895.000 kr.
Areal: 164 m²
Vær.: 6
M²-pris: 11.555 kr.
Se bolig

Mellemvang 7, 4683 Rønnede

Kontantpris: 1.995.000 kr.
Areal: 122 m²
Vær.: 4
M²-pris: 16.352 kr.
Se bolig

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske