Solar A/S: Nr. 17 2017 Solar skifter ud i ledelsen og udnævner Jens Andersen til ny CEO

Udgivet den 08-10-2017  |  kl. 14:52  |  

                                                                                                    

LEI: 21380031XTLI9X5MTY92  
                                                                                                                                                       
Bestyrelsen for Solar A/S har besluttet at udnævne Jens Andersen til ny CEO (adm. direktør) med virkning fra dags dato. Jens Andersen vil herefter udgøre Solars direktion sammen med CCO Hugo Dorph og CFO Michael Jeppesen.

Jens Andersen afløser Anders Wilhjelm, der efter gensidig aftale fratræder sin stilling som CEO pr. dags dato. 

Bestyrelsesformand Jens Borum udtaler i forbindelse med Anders Wilhjelms fratrædelse: Anders Wilhjelm har siden maj 2014 stået i spidsen for Solars transformation fra en klassisk grossistforretning til en moderne sourcing- og servicevirksomhed og sat et markant præg på forretningen. Anders Wilhjelm har haft stor betydning for, at Solar er godt rustet til at møde de ændrede markedsforhold og den hastigt øgede digitalisering i branchen. Bestyrelsen påskønner hans indsats og de resultater, han har opnået for Solar.

Jens Andersen har siden 2012 været Senior Vice President, medlem af Group Management og Managing Director for Solar Danmark, som er koncernens største og mest lønsomme forretningsenhed. 48-årige Jens Andersen vil fortsat varetage funktionen som Managing Director for Solar Danmark ved siden af stillingen som CEO.

Jens Andersen er oprindeligt uddannet revisor og har været ansat i Solar siden 1998. Han har blandt andet varetaget funktioner som økonomidirektør samt finans- og supply chain-direktør i Solar Danmark og som Geschäftsführer i Solar Deutschland.  Jens Andersen er medlem af bestyrelsen for brancheforeningen VELTEK, European Union of Electrical Wholesalers (tidligere præsident), DI - Handel, Associated Danish Ports A/S og Solar Polaris A/S.

Ledelsesskiftet skyldes bestyrelsens ønske om et øget fokus på den videre udvikling og effektivisering af kerneforretningen, der sourcer en lang række produkter inden for el, vvs og ventilation og leverer værdiskabende service- og logistikydelser, men herudover vil der ikke ske ændringer i den overordnede strategi.

Kerneforretningen udgør fortsat langt den største del af Solars aktiviteter og er med selskaber i bl.a. Danmark, Sverige, Norge, Holland, Belgien, Østrig og Polen en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed med et bredt produktprogram, høj leveringssikkerhed, et unikt distributionssystem og en stadigt voksende samhandel på digitale platforme. Der arbejdes løbende med at tilpasse selskaberne til den hastige markedsudvikling, og bestyrelsen ønsker et stærkere og mere konsekvent fokus på udvikling, effektivisering, optimering og innovation for endnu bedre at udnytte kerneforretningens stærke platform. 

Desuden engagerer Solar sig i tilgrænsende industri- og servicevirksomheder, som både adresserer nye og eksisterende kundegrupper. Forretningsområdet tæller i dag de 100% ejede selskaber MAG45 (integrerede supply chain-ydelser til industri), Scandinavian Technology Institute (e-læring og uddannelse) samt Solar Polaris (solcellesalg). Solar vil fortsat forfølge muligheder inden for områder, hvor kompetencer fra Solars kerneforretning kan udnyttes til at skabe lønsom vækst og nye forretninger.

Endelig har Solar ejerandele i digitale udviklingsselskaber med speciale i ConTech - Digital Construction Technology. Solar investerer i et begrænset antal selskaber for som aktiv medejer at opnå viden, markedsindsigt og muligheder for at introducere attraktive digitale værktøjer i kerneforretningen og dermed styrke denne. Solar er i dag medejer af virksomhederne BIMobject, Minuba, GenieBelt og Viva Labs.   

Med venlig hilsen
Solar A/S

Bestyrelsesformand Jens Borum

Kontaktperson:
Bestyrelsesformand Jens Borum tlf. 40 34 28 28


Fakta om
Solar
Solar-koncernen er en førende sourcing- og servicevirksomhed. Vores kerneforretning centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende services og optimering af vores kunders forretning.

Som sourcing- og servicevirksomhed fokuserer vi på den enkelte kunde. Vi bestræber os altid på at forstå vores kunders unikke og reelle behov, så vi kan yde en vedkommende, personlig og værdiskabende service og dermed gøre vores kunder til vindere.

Solar-koncernen har hovedsæde i Danmark, havde i 2016 en omsætning på 11,1 mia. kroner og beskæftiger over 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B. Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu.

Ansvarsfraskrivelse
Denne meddelelse er offentliggjort dags dato på dansk og engelsk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den danske og engelske version er det den danske version, der er gældende.


fb201717 dk


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Solar A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske