Sommerhus på tvangsauktion: Her kan du slippe din indre handyman løs

Udgivet den 17-10-2019  |  kl. 06:00  |  

Larses Toft 31 6720 Fanø Foto: Kirk Larsen Ascanius

Sommerhuse er en eftertragtet vare i øjeblikket. Ifølge de seneste tal fra Boligsidens Markedsindeks er antallet af udbudte sommerhuse faldet med 10 procent i løbet af det seneste år, og samtidig stiger priserne med lidt over 4 procent. Med andre ord: Der er rift om de eftertragtede ferieboliger.

Men der er også en anden måde at få fingrene i et sommerhus på. Nemlig ved at kaste et blik på markedet for tvangsauktioner. En søgning på Boligsiden viser, at der aktuelt er 12 sommerhuse på tvangsauktion.

Finder man et sommerhus her, er der som udgangspunkt en fordel ved netop disse handler.

"Der er som regel penge at spare. Når man køber et sommerhus på tvangsauktion, får man det som oftest en del billigere i forhold til andre huse i området," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Kræver kræfter og overskud

Med til fordelene ved at købe sommerhus på tvangsauktion hører også, at konkurrencen for det meste ikke er så stor som på det almindelige sommerhusmarked.

Til gengæld er der også flere udfordringer, som man skal være opmærksom på, inden man begiver sig ud i at købe sommerhus på tvangsauktion.

"For det første er der færre boliger at vælge imellem, og man er derfor som oftest nødt til at gå på kompromis med beliggenhed. For det andet kræver sommerhuse på tvangsauktioner ofte en del istandsættelse, så man skal have kræfterne og overskuddet til at gå i gang med den store renovering. Til gengæld får man mulighed for at indrette huset præcis, som man ønsker det, og man kan sætte sit eget præg på det," siger Birgit Daetz.

Kompliceret købsproces

Ikke mindst er selve processen med at købe en ejendom på tvangsauktion en kompliceret affære. Der er nemlig en del regler, som man som køber bør sætte sig ind i.

"Grundlæggende er det ved en tvangsauktion vigtigt, at man så at sige får undersøgt varen. Der er i forbindelse med en tvangsauktion planlagt en fremvisning, hvor man bør tage ud for at se på ejendommen. For ved tvangsauktioner køber man som beset, og der er derfor ingen tilstandsrapport, man kan læne sig op ad," forklarer Thomas Buus Pedersen, advokat og partner i advokatfirmaet BuusMark, der blandt andet er specialiseret i tvangsauktioner og tilføjer:

"Når hammerslaget er faldet, er der en række andre ting, man skal være opmærksom på. Blandt andet skal man opfylde kravet om sikkerhedsstillelse. Den første del af denne skal betales allerede i retten, og den resterende del inden syv dage. Man får ikke adgang til ejendommen, før det er betalt, så jo før, jo bedre. Til gengæld er ejendommen derefter købers ansvar, og derfor er det også vigtigt, at man får tegnet en almindelig husforsikring, får skiftet låsene ud og lignende."

Dertil kommer alle de praktiske opgaver med at få indhentet skødet på ejendommen, få samlet de påkrævede samtykkeerklæringer og så videre. For man kan som oftest ikke optage sit realkreditlån, før de ting er på plads. Og det kan derfor gå hen og blive en dyr mellemfinansiering, hvis sagen trækkes i langdrag.

Har man ikke tidligere prøvet at købe en ejendom på tvangsauktion, er det under alle omstændigheder en god ide at rådføre sig med en advokat, som har overblik over alle reglerne.

Derudover finder du her på Boligsiden også flere guides, hvor du i første omgang kan blive klogere på reglerne: Sådan køber du bolig på tvangsauktion og Vil du købe hus på tvangsauktion? Få svar på dine spørgsmål her.

Her kan du se de 12 sommerhuse, som i øjeblikket er på tvangsauktion:

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen
07:04 Equinor leverer blandet regnskab