Sommerhussalget eksploderede i april

Udgivet den 25-05-2018  |  kl. 06:00  |  
Sommerhus (Foto: Boligsiden.dk)

Sommerhus (Foto: Boligsiden.dk)

Salget af sommerhuse gik helt amok i 2017, men efter bare fire måneder af det nye år ser det ud til, at 2018 bliver endnu vildere. Nye handelstal fra Boligsiden.dk viser i hvert fald, at april måned bød på 822 sommerhussalg i Danmark. Salget er 13 procent højere end i april sidste år, og det er dermed den bedste april måned i 2010'erne.

"Den massive stigning i salget sker efter en marts måned, hvor de fleste købere snarere skuttede sig i vinterfrakken end tænkte i sommerhuskøb. Så kom påsken, der er højsæson for sommerhussalg, i slutningen af marts og starten af april. Samtidig smeltede sneen, og solen begyndte at titte frem, så folk kom i sommerhusmode. Vi ser det år efter år: Vejret er afgørende rolle for, hvornår der kommer gang i handlerne i sommerlandet," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Stor effekt af nye låneregler

Vejret og påskens placering er dog ikke de eneste forklaringer på det høje april-salg. Højkonjunkturen og den lave arbejdsløshed har betydning for, at der er flere, der køber sommerhuse, og så har de nye regler for realkreditbelåning til sommerhuse, der trådte i kraft for et års tid siden, også været medvirkende til, at salget nu er fire procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

Reglerne gør, at man nu kan låne 75 procent af udgifterne til sommerhuset i et realkreditinstitut - mod tidligere 60 procent. Disse regler bliver brugt i stor stil.

"De danske sommerhuskøbere har massivt taget den nye belåning til sig. Siden muligheden bød sig sidste år, har den højere belåning stået for syv ud af 10 nye sommerhuslån i Danmark. Det giver god økonomisk mening for mange sommerhuskøbere, da det ofte er billigere at låne en større del som realkreditlån frem for banklån," siger Jeppe Borre, der er chefanalytiker hos Totalkredit.

Kan stigningen fortsætte?

De nye låneregler trådte i kraft i maj sidste år, og straks så man altså interessen for dem. Hos Totalkredit har man tiltro til, at kærligheden mellem sommerhuskøberne og den nye 75 procents belåning fortsat vil blomstre.

"Den store interesse kom så godt som fra dag ét sidste år. Siden har interessen været konstant høj, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den højere realkreditbelåning i sommerhuset er kommet for at blive. Køberne vil i hvert fald have den, og ser vi på de kommuner, hvor der er optaget flest lån med den nye belåningsgrad, så ligger de geografisk meget spredt. Derfor kan vi roligt sige, at danskere over hele landet har taget lånet til sig," siger Jeppe Borre.

Tiltroen til den nye lånetype, og til sommerhusmarkedet i det hele taget, er så stor, at man hos Boligsiden.dk forventer, at handelstallene for maj 2018 kommer tæt på maj 2017, der stadig er den mest handlede måned i 2010'erne med 1.086 salg.

"Hvis vi tænker på det høje salg i april og det ekstremt gode sommervejr i maj, som vi oplever lige nu, så tror vi på, at antallet af handler i denne måned lander i nærheden af maj-resultatet fra sidste år."

Se også: Sådan sparer du 60 procent på sommerhuskøbet

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse