Spar Nord H1: Kerneforretningen havde højt aktivitetsniveau

Udgivet den 15-08-2019  |  kl. 09:29  |  

Spar Nord kunne i årets første seks måneder notere sig en "flot udvikling" i selskabets kerneforretning, som viste et højt aktivitetsniveau.

Det fortæller administrerende direktør Lasse Nyby i selskabets regnskab for første halvår, som er leveret torsdag morgen.

- Vi har al mulig grund til at være tilfredse med halvårsresultatet på 546 mio. kr. og en egenkapitalforrentning på 12,4 pct. - ikke mindst med måden, resultatet er skabt, siger han i regnskabet.

For de første seks måneder af året kunne Spar Nord rapportere nettorenteindtægter for 775 mio. kr. mod 773 mio. kr. i samme periode sidste år. På samme tid steg nettogebyrindtægterne i perioden til 620 mio. kr. fra 562 mio. kr. i de første seks måneder af 2018.

- På indtægtssiden har årets første seks måneder været præget af en flot udvikling i vores kerneforretning med højt aktivitetsniveau og vækst i forretningsomfanget, kombineret med et rigtig godt resultat på de finansielle markeder.

- Nedskrivninger på udlån har været ekstremt lave - både fordi privat- og erhvervskundernes økonomi generelt er meget robust, forklarer Lasse Nyby i regnskabet.

Spar Nord Bank fastholder de nyligt opjusterede forventninger til 2019 om en basisindtjening før nedskrivninger i intervallet 1150-1250 mio. kr. samt et resultat efter skat i niveauet 850-950 mio. kr.

Forventningerne blev opjusteret i juli på baggrund af halvårsresultatet. Det var anden gang i indeværende regnskabsår, at Spar Nord opjusterede forventningerne.

Tabel for Spar Nords halvårsregnskab i 2019:

Mio. kr. Q2 2019 Q2 2018 H1 2019 H1 2018 FY 2018
Netto renteindtægter 397 384 775 773 1548
Netto gebyrindtægter 304 273 620 563 1127
Basisindtjening 342 395 678 739 3190
Nedskrivninger på udlån -9 39 1 16 173
Resultat før skat 351 355 677 722 1094
Nettoresultat 283 319 546 630 920

Spar Nords forventninger til 2019:

Mio. kr. Ved Q2 2019 Før Q2 2019
Basisindtjening 1150-1250 1150-1250
Resultat efter skat 850-950 850-950

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder