Sparekassen Vendsyssel fusionerer med Dronninglund Sparekasse

Udgivet den 21-08-2019  |  kl. 09:40  |  

Fusionsbølgen i den danske banksektor har kørt på et lidt lavere blus på det seneste, men onsdag er der nyt på den front, idet Dronninglund Sparekasse har valgt at takke ja til et tilbud om at fusionere med Sparekassen Vendsyssel.

Sammenlægningen skal ses i lyset af, at den finansielle sektor i stigende grad rammes af finansielle reguleringer og pålægges administrative opgaver, der bliver fortsat mere komplekse.

- Derfor giver det rigtig god mening at sammenlægge to sparekasser og på den måde undgå omkostninger til yderligere udvidelser af de administrative enheder, også selvom det er to sunde, solide og veldrevne sparekasser, der er tale om, skriver de to sparekasser i en fælles pressemeddelelse.

Hos Dronninglund Sparekasse kalder bestyrelsesformand Inge Møller Ernst det for både en fornuftig beslutning, men også en beslutning som rummer stor følelser.

-Derfor er vi glade for, at det er lykkedes at blive en del af familien i Sparekassen Vendsyssel, der på de fleste områder ligner os selv. Sparekassen Vendsyssel er solid og veldrevet, den bygger på ordentlighed og gode værdier, og så har sparekassen bevist, at den er i stand til at tage nye medlemmer ind i familien på en respektfuld og ligeværdig måde.

- Det har været vigtigt for os, at der ikke bliver tale om en "de og os", men at det bliver en stærk fælles sparekasse. Det har historien vist, at Sparekassen Vendsyssel har formået at gøre 13 gange tidligere igennem de seneste 18 år, så det er vi helt trygge ved, siger Inge Møller Ernst i en fælles pressemeddelelse fra de to sparekasser.

Sparekassen Vendsyssels bestyrelsesformand, Birte Dyrberg, glæder sig over, at Dronninglund Sparekaasse har valgt at tage imod tilbuddet om et tættere samarbejde.

- I Sparekassen Vendsyssel har vi siden 2001 haft et erklæret ønske om, at der i Vendsyssel skulle være et solidt forankret lokalt pengeinstitut. Det har vi, fordi vi mener, at et lokalt forankret pengeinstitut vil have en stærk forpligtelse til at opretholde et lokalt ansvar og en interesse i at servicere lokalområdet på en ordentlig og ansvarlig måde.

- Med denne fusion synes vi, at den drøm, der startede for snart 20 år siden, er gået i opfyldelse, siger Birte Dyrberg.

Sparekassen Vendsyssel er med et udlån i 2018 på 12,8 mia. kr. cirka ti gange større end Dronninglund Sparekasse, og sparekassernes egenkapital var på henholdsvis 3,3 mia. kr. og 0,35 mia. kr. ved udgangen af sidste år.

Endvidere havde Sparekassen Vendsyssel 478 medarbejdere mod 67 i Dronninglund Sparekasse.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder