Spillekælderen i radarbunkeren kan nu blive din

Udgivet den 26-03-2021  |  kl. 06:00  |  
Skal spillebunkeren være din? Køb sommerhuset til salg på Klitdalen 19 i Ringkøbing. Foto: Nybolig

Skal spillebunkeren være din? Køb sommerhuset til salg på Klitdalen 19 i Ringkøbing. Foto: Nybolig

Der er noget særligt ved alle boliger. Nogle er lyse og rummelige, andre har en suveræn beliggenhed eller nogle flotte detaljer, mens nogle helt tredje har helt unikke historier.

Og det er den tredje gruppe, vi tager dig med hen i nu.

For blandt de godt 37.000 boliger der er til salg på Boligsiden, gemmer der sig nogle helt særlige historier og billeder hos ejendomsmægleren, som du bare må se. For eksempel billederne af spillekælderen i radarbunkeren ved sommerhuset på Klitdalen i Ringkøbing.

"Når vi bevæger os rundt på Boligsiden, støder vi ofte på en historie i en bolig, der er helt speciel. Og der har radarbunkeren fra anden verdenskrig noget helt unikt. Den er renoveret med respekt for historien og har fået et fodboldbord og et billardbord som interiør, der gør det til en ægte spillebule for børn og barnlige sjæle. Klik dig ind på boligen og lad dig fascinere af den og de andre historier, vi har fundet frem," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og slår en krølle på historien:

"Bliver du så forelsket i radarbunkeren eller i en historie fra en af de andre boliger, så står det dig frit for at afgive et bud. De er nemlig alle sammen til salg og kan blive din i dag."

Gå på opdagelse nu

Radarbunkeren

Klitdalen 19, 6950 Ringkøbing

Kontantpris: 3.998.000 kr.
M²-pris: 33.317 kr.
Se bolig

Til sommerhuset hører en radarbunker, der er fra anden verdenskrig og som blev udgravet og renoveret i 2020 med respekt for historien. Radarbunkeren fungerer i dag som spillekælder med blandt andet billardbord og bordfodboldbord, mens bunkerens tag fungerer som sommerhusets terrasse.

Udstillet i Tivoli sammen med den ikoniske Tuborg-flaske

Nordre Strandvej 63, 3000 Helsingør

Kontantpris: 7.995.000 kr.
M²-pris: 39.776 kr.
Se bolig

Huset på Nordre Strandvej i Helsingør blev udstillet i Tivoli i 1886 som eksempel på den nordiske byggestil. Det var også her, at den ikoniske Tuborg-flaske, som i dag står i Hellerup, blev præsenteret for første gange. Efter udstillingen blev huset pakket ned og genopført to gange. Senest til den nuværende beliggenhed i 1898.

Opført af Frederik IV

Vestermark 8A, 4891 Toreby L

Kontantpris: 1.795.000 kr.
M²-pris: 8.467 kr.
Se bolig

Denne gamle rytterskole blev opført af Frederiks IV i år 1700 og er derfor kongeligt byggeri. Siden er der foretaget gennemgribende renovering med respekt for husets oprindelige stil.

Bygget med kasserede byggematerialer fra Nordborg Slot

Tontoft 13, 6430 Nordborg

Kontantpris: 2.850.000 kr.
M²-pris: 5.126 kr.
Se bolig

Da dele af middelalderslottet Nordborg Slot blev nedbrudt i 1766, blev nogle af byggematerialerne gemt og anvendt til opgørelse af ejendommen på Tontoft 13 blot en kilometer fra slottet. Det mest markante spor af slottet ses ved hoveddøren, der med sin uovertrufne detaljerigdom, som tilmed er fremhævet i hvid mod den mørkegrå baggrund, slår tonen an for resten af ejendommen.

Bissekræmmeren der faldt på trappen

Boholtvej 10, 5874 Hesselager

Kontantpris: 6.100.000 kr.
M²-pris: 24.016 kr.
Se bolig

I dag hedder ejendommen på Boholtvej i Hesselager Glastrappegård. Historien går på, at en bissekræmmer faldt på en stentrappe i den nærliggende skov og smadrede nogle glas, hvorfor gården altså har fået navn efter den historie. Og trappen? Den står der endnu.

Har huset fattige, russiske krigsfanger og brandmænd

Kogen 1, 6270 Tønder

Kontantpris: 7.250.000 kr.
M²-pris: 18.495 kr.
Se bolig

I 1786 var der fattiggård på adressen, der husede mere end 100 mennesker. Der har boet russiske krigsfanger under anden verdenskrig. Og den har fungeret som byens brandstation. Paradoksalt nok brændte bygningen i 2015 og blev genopbygget med respekt for husets mange historier.

Trappen af gravsten

Notmark 23, 6440 Augustenborg

Kontantpris: 595.000 kr.
M²-pris: 3.324 kr.
Se bolig

Notmark Gamle Kro i Augustenborg er 300 år gammelt og rummer en rig historie, der kan overdrages fra de nuværende ejere til de nye. Blandt andet er kroen bygget af gamle sten fra Østerholm Slot, der blev revet ned i slutningen af 1600-tallet. Og så er der noget med en særpræget trappesten i granit, der er bygget ud af en gammel gravsten og derfor bærer traditionelt indgraverede gravstenssymboler.

Det tidligere kommunekontor og børnehave

Jels Søndergade 17, 6630 Rødding

Kontantpris: 1.995.000 kr.
M²-pris: 4.672 kr.
Se bolig

I huset på Jels Søndergade 17 i Rødding har det været både kommunekontor og børnehave. Det ser man blandt andet i dag ved, at det gamle byvåben pryder frontgavlen og ved den store grund, der hører til. Her har byens børn engang leget, og grunden giver nu dig alle muligheder for at anrette lige præcis den have, du drømmer om.

 

 

The post Spillekælderen i radarbunkeren kan nu blive din first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse
09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag