Spotify fyrer 200 medarbejdere som led i ny strategi

Udgivet den 06-06-2023  |  kl. 09:12  |  

Lydtjenesten Spotify afskediger 200 ansatte - svarende til 2 pct. af arbejdsstyrken - som et led i en ny podcaststrategi.

Det oplyste selskabet mandag, hvor aktien steg 3 pct. på børsen i USA.

Den nye strategi indebærer blandt andet udvidede partnerskaber for podcasts over hele verden, men det kommer med en pris, oplyser Spotify i meddelelsen.

- Det kræver dog tilpasning; Over de seneste par måneder har vores øverste ledelse arbejdet tæt sammen med HR for at finde frem til den optimale organisation til det næste kapitel. Som følge af det har vi truffet den vanskelige men nødvendige beslutning at foretage en strategisk omlægning af koncernen, skriver Spotify.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder