Starbucks stiller topchef bonus på 50 mio. dollar i udsigt

Udgivet den 09-12-2019  |  kl. 23:41  |  

Bestyrelsen i den Seattle-baserede kaffekæde Starbucks har sat vand over til en bonus på 50 mio. dollar til topchefen, Kevin Johnson, hvis han inden for tre år kan opfylde visse mål for selskabets aktiekurs.

Forudsætningen for udbetalingen af den fulde bonus er, at Starbucks aktiekursstigning per 30. september 2022 er større end for 80 pct. af selskaberne i S&P 500-indekset, skriver Blomberg News.

Under de samme betingelser er driftschefen, COO, Rosalind Brewer, stillet en bonus på 10 mio. dollar i udsigt.

Bonus reduceres, hvis stigningen bliver mindre, og ligger den under stigningen for 40 pct. af S&P 500-selskaberne bortfalder den helt, oplyser Starbucks ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder