Statsminister Poul Nyrup Rasmussens åbningstale i Folketinget

København--6. oktober--NetPosten--Statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) skriftlige oplæg til sin åbningstale i Folketinget tirsdag:

En ny tid

Vi skal mange år tilbage for at finde en situation, hvor der i Danmark fandtes muligheder, som dem, der findes i dag.

Vi er kommet dertil gennem en ansvarlig, konsekvent økonomisk politik og en moderniseringslinie for vort samfund.

Vi har vist, at kampen mod arbejdsløsheden og orden i økonomien ikke er uforenelige størrelser men tværtimod hinandens forudsætninger. Vi lovede i 1993 at få Danmark på ret kurs mod fremgang og høj beskæftigelse.

Vi holdt, hvad vi lovede.

For fem år siden var det et altoverskyggende problem, at der ikke var brug for alle. I dag er der brug for alle og vores hovedopgave er nu blevet at dygtiggøre mennesker til de mange nye jobs.

Efter 5 års fremgang er vi nået dertil, at vi kan tage fat på opgaver, vi end ikke har kunnet nærme os tidligere.

Det gælder omsorgen og en ny aktiv tilværelse for de yderste - for de svage ledige. Dem, der ikke er 100% effektive. Dem, der ikke har mærket de bedre tider. Dem, der igennem mange år har følt, at samfundet vendte ryggen til.

I 80’erne lykkedes det ikke at skabe de muligheder, der findes i dag.

Heller ikke i 70’erne, lykkedes det.

Vi var tæt på i slutningen af 60’erne - men så kom den første verdensomspændende oliekrise i 1973.

Verden var ikke klar til at imødegå krisen gennem et fornuftigt samarbejde. Europa var ikke klar. Danmark var i virkeligheden heller ikke klar.

Prisen vi betalte blev høj. Massearbejdsløsheden var det værste. De bageste og mest udsatte blev, som altid, ramt først og hårdt. Det fik alvorlige sociale konsekvenser.

Det er 25 år siden.

Lige nu sætter krisen i Asien, Latinamerika og Rusland sit præg på verdensøkonomien. Der er uro på finansmarkederne. Skyerne trækker atter op i horisonten.

Men vi er ikke i en situation, som under oliekriserne i 70’erne. Verden har forandret sig. Danmark har forandret sig.

Vi har lært i Europa. Vi har opbygget et europæisk økonomisk samarbejde, som kan stå distancen - hvis vi politisk beslutter os dertil.

Vi har også lært i Danmark. Gennem de senere års økonomiske politik, har vi opbygget en styrke i samfundsøkonomien, i beskæftigelsen, i de offentlige finanser. En styrke, som regeringen uden tøven vil fastholde.

Regeringens mål er enkle:

Vi vil skabe grundlag for, at alle de mennesker, som har behov, får en hjælpende hånd til at komme igang.

Vi vil fortsætte arbejdet med at modernisere det danske samfund, så det kan klare sig godt i den internationale verden.

En af hovedopgaverne bliver derfor at sikre Danmark og dansk økonomis fortsatte fremgang. Det var det i det forgangne folketingsår - det vil det også være i det nye folketingsår.

Vi vil sikre vort velfærdssamfund - og sørge for, at vi fortsat kan udvikle og forny det. Til trods for den voldsomme internationale konkurrence vil regeringen gøre alt, hvad der er politisk muligt, for at forhindre en samfundsudvikling, hvor flere og flere falder af i svinget. Vi vil ikke gentage 70’ernes og 80’ernes fejltagelser. Vi vil ikke igen passivt se til, at folk udstødes af arbejdsmarkedet, at antallet af mennesker på bistand og førtidspension vokser og vokser. Vi vil fastholde den socialt ansvarlige beskæftigelses- og fornyelsespolitik.

Forudsætningen for, at dette lykkes er, at regeringen og Folketinget viser handlekraft. Men selv dét rækker ikke - alene.

Det er vigtigt at få sagt til hele Danmark i begyndelsen af dette folketingsår: Den tid er også kommet, hvor det ikke længere kan nytte, at samfundets interessegrupper - uanset vi taler om den kommunale verden, organisationernes verden eller virksomhedernes verden - blot henviser til, at det må "dem inde på Christiansborg" klare.

Skal vores projekt lykkes, forudsætter det, at alle i samfundet vedkender sig deres del af det fælles ansvar.

Regeringen har klart understreget dette i vores regeringsgrundlag: Det næste store træk forudsætter et bredt samarbejde i hele samfundet. Det forudsætter, at vi alle er med til at løfte et ansvar - på arbejdsmarkedet, i virksomhederne, i lokalsamfundet, overalt.

Det politiske projekt

For regeringen bygger vort politiske projekt på tre grundholdninger:

For det første: Den stramme økonomiske kurs vi har lagt skal fastholdes og beskæftigelsen sikres.

For det andet: Der skal gøres en ny stor indsats for at både arbejdslivet og arbejdsmarkedet i Danmark forandrer og fornyer sig.

For det tredje: Danmarks internationale placering og medansvar for en fredelig udvikling skal fastholdes.

Jeg vil i min redegørelse i dag sætte fokus på disse tre hovedområder og på nogle af de centrale emner, der berører danskernes hverdag. Jeg skal i øvrigt henvise til den udførlige skriftlige redegørelse.

Det økonomiske hovedspor

Danmark er indtil nu sluppet nådigt gennem de storme, der blæser i verdensøkonomien og på finansmarkederne.

Men der er brug for et forbedret internationalt samarbejde, hvis vi skal afværge tilbageslaget i stedet for at forstærke det.

Europa er rustet til at dæmme op - bedre end før. Med den konsolidering, der er sket af økonomien i en lang række lande under forberedelserne til ØMU’en, står EU-landene bedre rustet til et sådant samarbejde end de fleste andre dele af verden.

Nu gælder det om, at Europa ikke gentager de fejl, som blev begået under de to oliekriser i 70’erne. Dengang manglede vi simpelthen handlekraft i vores samarbejde. Konsekvensen blev voldsomme stigninger i arbejdsløsheden, høj inflation og høje renter. Nu må vi vise, at vi er i stand til at samarbejde på tværs af grænserne på en måde, der sikrer en stabil udvikling.

Jeg har en klar fornemmelse af, at den politiske vilje er til stede hos et stort flertal af de europæiske landes regeringer. Vilje til at varetage beskæftigelses-interesserne og stabiliteten. Jeg vil på det uformelle EU-topmøde i Østrig i denne måned tage initiativ til en drøftelser heraf.

Vi kan gøre meget i det europæiske samarbejde - men det meste afhænger til syvende og sidst af os selv.

Regeringen vil ikke acceptere anslag mod velfærdssamfundet. Vi vil gennemføre de reformer, vi har stillet i udsigt i vort regeringsgrundlag.

Men der er samtidig brug for skarp årvågenhed i dansk økonomisk politik.

Regeringen vil ubetinget fastholde en politik, der sikrer den stabile valuta, lav inflation og rente og solide offentlige finanser.

Regeringen vil nu som før ikke tøve med at gribe ind, såfremt der viser sig faresignaler i økonomien. Det er også et spørgsmål om tillid.

Den stramme økonomiske politik, som er tilrettelagt med Pinsepakken, kommuneaftaler og det fremlagte finanslovsforslag, har samlet medvirket til, at verden omkring os har fastholdt tilliden til, at Danmark holder fast ved stabiliteten - trods ugunstige vinde fra andre dele af verden.

Det er denne tillid, der også er baggrunden for, at der i forrige weekend i Wien med de 11 EURO-lande kunne indgåes en aftale om en solid forankring af den danske krone til den ny fælles europæiske valuta. Den aftale kom ikke af sig selv. Den kom, fordi de andre lande tror på vores handlekraft og vilje til at fastholde en sund dansk økonomi.

Jeg tør slet ikke tænke på den usikkerhed, der kunne herske, hvis vi ikke havde optrådt ansvarligt og vist handlekraft i den økonomiske politik - allerede før sommerferien. Allerede før den internationale uro for alvor begyndte at vise sig.

Pinsepakken var som bekendt et besværligt - og også omstridt politisk indgreb. Det ved vi alle. Men det var en rettidig justering af økonomien og samtidig et socialt afbalanceret indgreb.

Pinsepakken sikrede en dæmper på en alt for stærk tendens til fortsat stigning i ejendomspriser og privatforbrug.

Pinsepa