Statsministeren indkalder pressen efter Trumps aflysning

Udgivet den 21-08-2019  |  kl. 10:41  |  

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil onsdag klokken 15 kommentere præsident Donald Trumps aflysning af det planlagte statsbesøg i Danmark i starten af september.

Det oplyser Statsministeriet på Twitter.

Donald Trump skulle efter planen have været på besøg i Danmark 2.-3. september, hvor han blandt andre skulle møde Mette Frederiksen og dronning Margrethe.

Besøget er aflyst, fordi Mette Frederiksen har afvist at ville drøfte præsidentens tanker om at købe Grønland, som blev kendt af offentligheden i sidste uge.

- Danmark er et meget særligt land med en fantastisk befolkning, men på baggrund af statsminister Mette Frederiksens kommentarer om, at hun ikke har nogen interesse i at diskutere et køb af Grønland, vil jeg udsætte vores møde, der er planlagt til om to uger, til et andet tidspunkt, skriver Donald Trump på Twitter.

Mette Frederiksen er onsdag formiddag på vej hjem fra Island, hvor hun har været til møde i Nordisk Ministerråd.

Forud for besøget på Island var Mette Frederiksen i netop i Grønland, hvor hun kaldte tanken om at sælge Grønland for "absurd".

- Grønland er ikke til salg. Grønland er ikke dansk. Grønland er grønlandsk. Jeg håber vedholdende, at det ikke er noget, der er alvorligt ment, sagde Mette Frederiksen søndag.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder