Status 3. kvartal og justering af guidance for hele året 2020

Udgivet den 13-10-2020  |  kl. 06:34  |  

SELSKABSMEDDELELSE

A.P. Møller - Mærsk A/S - Status 3. kvartal og justering af guidance for hele året 2020

På baggrund af foreløbige og ikke reviderede tal oplyser A.P. Møller - Mærsk A/S (APMM), at omsætningen for 3. kvartal 2020 var USD 9,9 mia. og EBITDA før omkostninger i forbindelse med omstrukturering og integration bliver på  USD 2,4 mia. drevet af en fortsat øget efterspørgsel og omkostningsforbedringer. Volumener i Ocean faldt med ca. 3 % i 3. kvartal 2020 sammenlignet med sidste år, hvilket er noget bedre end det forventede (-5 %).

I 3. kvartal 2020 forventer APMM en omstruktureringsomkostning på ca. USD 100 mio., der vedrører afskedigelserne af ca. 2.000 medarbejdere som konsekvens af de organisationsændringer i Ocean og Logistics & Services, der blev kommunikeret den 1. september 2020.

I lyset af det forventede resultat for 3. kvartal 2020 og det nuværende indtjeningsmomentum vi ser på tværs af forretningerne, forventes EBITDA for hele året 2020 at blive i omegnen af USD 7,5-8,0 mia. før omstrukturerings- og integrationsomkostninger (tidligere USD 6,0-7,0 mia.).

Alle andre parametre i vores guidance offentliggjort den 19. august forbliver uændrede.

Handelsvilkårene for de kommende kvartaler er fortsat påvirkede af en volatilitet, der er højere end normalt på grund af markedsforstyrrelser fremkaldt af eller som potentielt bliver fremkaldt af COVID-19.

APMM offentliggør resultatet for 3. kvartal den 18. november 2020.

København, 13. oktober 2020

Kontaktpersoner:

Head of Investor Relations, Stig Frederiksen, tlf. +45 3363 3106

Head of External Relations, Signe Wagner, tlf. +45 3363 1901

Side 1 af 1

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse - Status 3. kvartal og justering af guidance for hele året 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder