Stor distributøraftale åbner det engelske marked for Dyrup

Udgivet den 30-03-2005  |  kl. 10:12  |  

Ny aftale sikrer Dyrup distribution af GORI produkter til industrielt brug i hele England og Skotland. Det er et gennembrud for Dyrup på det attraktive britiske marked, der som et af de få markeder i Europa fortsat vokser, skriver Dyrup i en pressemeddelelse.

Aftalen er indgået med Joinery Coatings Ltd. i Edinburgh. Den sikrer bred distribution af hele GORIs industriprogram til den britiske træforarbejdningsindustri, primært producenter af vinduer og døre, udestuer og tilbygninger. Joinery Coatings er en etableret distributør på det engelske marked, som har stor erfaring i at rådgive virksomheder om anvendelse af træbeskyttelse i industriel produktion.

- For Dyrup betyder aftalen med en etableret distributør med et godt navn en hurtig og effektiv introduktion af GORI på det industrielle marked og en markant stigning i salget af GORI, der fremover bliver markedsført over for alle Joinery Coatings eksisterende kunder. Det giver os et godt brohoved for yderligere vækst på det store engelske marked, der de seneste 5 år har haft en vækst i brugen af trævinduer på over 5 pct. om året, siger Jack Bohr-Christensen, manager, Dyrup Industri.

Dyrup er i dag markedsledende i Danmark, Norge, Tyskland og Polen inden for industriel overfladebehandling af vinduer og døre i træ og træ/aluminium. Aftalen med Joinery Coatings Ltd. betyder et mersalg på flere hundrede tusinde liter GORI om året og er et gennembrud for salget af GORI til industrielt brug i England.

- Tidspunktet er helt rigtigt for at gå ind på det engelske marked. Mange træforarbejdende virksomheder må kigge sig om efter nye leverandører, der kan leve op til de skærpede EU-miljøkrav med hensyn til insekt- og svampedræbende midler i træbeskyttelse (BPD-direktivet). Dyrup har tidligt tilpasset sine produkter til de nye miljøkrav, og det giver os en markant konkurrencefordel ved indgåelse af leverandøraftaler, at vi har fremtidssikrede produkter, siger Jack Bohr-Christensen.

Dyrup er et 100 pct.-ejer datterselskab af Monberg & Thorsen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen
07:04 Equinor leverer blandet regnskab
06:37 Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske aktier ned
06:34 IBM-aktien i dyk efter regnskab
06:34 Facebook-ejer skuffer med regnskab og aktien sendes ned
06:32 Asien: Amerikansk tech-drop trækker stor del af asiatiske aktier ned
06:32 Valuta: Yen-svækkelse presser japanske myndigheder